Hver syvende er migrant

0
456
Foto: Flickr Noborder Network Fuerteventura 2.0 Generic CC BY 2.0

Foto: Flickr Noborder Network Fuerteventura 2.0 Generic CC BY 2.0

Om det er for at få et bedre job, bedre uddannelse, varmere vejr eller bedre muligheder for sine børn, har mennesker altid emigreret. Udover den frivillige migration, kan mennesker også blive tvunget til at migrere på grund af krig, konflikt, sult eller forfølgelse på baggrund af for eksempel politiske eller religiøse faktorer eller på baggrund af seksuel orientering.

Ifølge FN’s afdeling for økonomiske og sociale forhold (DESA) findes der mere end 230 millioner migranter i verden. Hvis man inkluderer tallene for intern flytning, øges tallet til en ud af syv.

Fordelingen af mennesker som immigrerer og emigrerer, er meget forskellig i forskellige dele af verden. I 2013 var 31 % af verdens migranter i Europa. 25 % af verdens migranter udvandrede fra samme verdensdel som de kom fra. Mange europæere forlod hjemlandet på grund af den økonomiske krise, ikke mindst i Sydeuropa. Det estimeres, at 120.000 portugisere emigrerede i fjor, en fjerdedel af dem til Storbritannien. Men der er også sket en ny udvikling, portugisere emigrerer nu også i hobetal til Angola, en tidligere portugisisk koloni. 120.000 portugisere bor nu i Angola. I Afrika migrerede 82 % til områder indenfor kontinentet og de samme tal for Asien er 76 %.

Immigranter tager ofte de jobs som mennesker i værtslandet ikke ønsker at udføre. De sidste år har mange lande reduceret antallet af indvandrere, blandt andet igennem lovændringer. Dette har haft stor indvirkning på immigranterne, men også på værtslandene. I Storbritannien har ny love gjort livet vanskeligt for immigranter og mange sidder fast i landet, uden mulighed for hverken at arbejde eller at vende tilbage til hjemlandet. Den britiske regering er gået hårdt til sort arbejde, hvilket drastisk har reduceret forespørgslen på ukvalificeret arbejdskraft. Ifølge Al-Jazeera har mange immigranter mistet deres pas på vej til Storbritannien, eller de er simpelthen blevet bedt om at skille sig af med passet af menneskehandlerne, så de ikke har mulighed for at vende hjem igen.

Mange andre EU-lande har også indført nye love om indvandring, eftersom temaet har været heftigt debatteret, specielt på grund af migrationsstrømmen fra Middelhavet og Afrika. Ifølge Wilfried Martens Centre for Europæiske Studier er populister lykkes med at bruge en forenklet retorik, som så er blevet taget op af medierne og videreformidlet til EU-borgerne. Dette kom blandt andet til udtryk ved det nylige EU-valg, da højreorienterede partier fik mange sæder i parlamentet. I Danmark vandt det EU-skeptiske og indvandrefjendtlige Dansk Folkeparti 26.6 % af stemmerne. I Sverige fik Sverigedemokraterna 9.7 % af stemmerne, og i Finland fik partiet Ægte Finner 12.9 % af stemmerne. Norden, som tidligere har været kendt for sin åbenhed, er ikke længere så gæstfrie når det kommer til migranter.

Men med nutidens klimaændringer, kommer migration til at fortsætte og øges. Temperaturændringer fører til oversvømmelser i nogle områder, og tørke i andre. Klimaændringer udfordrer de grundlæggende menneskerettigheder, som retten til liv, retten til tilstrækkelig og ordentlig mad og vand, retten til sundhed og retten til husly.

I nogle tilfælde er mennesker så desperate efter at emigrere, at de risikerer deres liv for at komme til et nyt land. Siden begyndelsen af 2014, er mere end 50.000 irregulære migranter ankommet til Italien, de fleste af dem til den lille ø Lampedusa. Ifølge en rapport udgivet af Regional Mixed Migration-sekretariatet (RMMS) og Dansk Flygtningehjælp, er der indikationer på, at migranter er mere tilbøjelige til at tage på den meget farlige rejse over havet, siden det er blevet mere farligt at rejse gennem Yemen til Saudi Arabien og til Israel gennem Egypten.

Selvom mange lande prøver at lukke deres grænser med national og international lovgivning, medfører migration faktisk positive bidrag til landene i mange forskellige aspekter. Ifølge den Internationale Organisation for Migration (IOM), bidrager migration til at vi kommer tættere på at leve op til FN’s 2015-mål. Et af målene der lettere nås er målet om reducering af fattigdommen, da migration hjælper mange mennesker, og ofte også deres familier, ud af fattigdom. Et andet mål som bedre opfyldes er målet om uddannelse, da drømmen om migration kan opfattes som incitament. Derudover betyder pengeoverførsler fra et familiemedlem til et andet også ofte, at folk har mulighed for at få en bedre uddannelse.

I Sverige deltog 900 delegerede for nylig i et møde for at diskutere “At åbne op for potentialet i migration for inkluderende udvikling“. Ban Ki-moon var en af deltagerne, og udtalte at “vore samfund har meget at vinde fra migration når det bliver administreret ordentligt – og meget at tabe når det ikke er.”

2.10.2014 Opdatering: Nye IOM data, der viser dødelighed blandt migranter