GENÈVE 4. marts 2013 – ”At dele magt med kvinder er en genvej til at formindske sult og underernæring, og er samtidig den mest effektive måde at realisere retten til mad”, sagde FN’s særlige rapportør om retten til mad Olivier De Schutter. Han opfordrede samtidig regeringer verden over til at vedtage nye strategier for fødevaresikkerhed, der forholder sig til kulturelle begrænsninger og omfordeler rollerne mellem kvinder og mænd.
”Familiedrevet landbrug er gradvist blevet kvindernes ansvar, mens mænd oftere forlader gården for at søge arbejde andetsteds. De kvinder der i stigende grad står med byrden af at opretholde gården og passe familien, er ofte nægtet de redskaber der skal til, for at trives og forbedre deres situation – både på og uden for gården”, understregede De Schutter da han fremlagde sin rapport om ligestilling og retten til mad for FN’s menneskerettighedsråd i Genève i dag.
Som det første skridt anbefaler De Schutter at fjerne alle diskriminerende love og praksisser, som forhindrer kvinder adgang til landbrugsressourcer. Byrden af plejeforpligtelser i hjemmet bør også reduceres gennem etablering af offentlige tjenester og tiltag som f.eks. børnepasning, rindende vand og elektricitet. Opgaver såsom at hente vand og børne- og ældreomsorg kan udgøre et beløb svarende til omkring 15 % af BNP i mellemindkomstlande og så meget som 35 % i lavindkomstlande.
De Schutter efterlyste også fornyet fokus på uddannelse. Statistikker fra et udsnit af lande viser, at så meget som 55 % af reduktionen i sult i perioden 1970-1995 kan forklares af forbedringer af kvinders vilkår i samfundet. Fremskridt i kvinders uddannelse (43 %) var næsten lige så vigtig som den kombinerede effekt af øget tilgængelighed af føde (26 %) og fremskridt i sundhedssektoren (19 %).
”Hvis kvinder får lige muligheder for at uddanne sig, falder de fleste brikker af puslespillet sammen af sig selv”, sagde den særlige rapportør. ”Husholdningens forbrug på ernæring vil stige, børns sundhed vil forberedes og sociale systemer vil ændre sig – for kvinder, af kvinder – for at give støtte med de størst mulige ringvirkninger”.
De Schutter udpegede specielt et program i Bangladesh, ”Challenging the Frontiers of Poverty Reduction Scheme”, som et eksempel på hvordan man kan tilbyde social støtte der tager hensyn til kvinders begrænsninger, mens man samtidig arbejder på at reducere disse begrænsninger. Programmet omfatter bl.a. omfattende oplæring i kapitalforvaltning og social udvikling.
”Men der er en fin linje mellem at tage specifikke restriktioner i betragtning og forstærke kønsroller og stereotyper”, advarede De Schutter. ”Strategier for madsikkerhed må vurderes i henhold til evnen til at udfordre kønsroller og styrke kvinders rolle i samfundet”.
