Af Inger Andersen, generaldirektør for FN’s miljøprogram (UNEP)
Selvom coronapandemien fortsat raser, kan 2021 blive året, hvor vi slutter fred med naturen og udbedrer de skader, som vi har påført planeten.
Mens COVID-19 vender op og ned på vores liv, lurer en langt dybere og mere vedvarende krise, som kræver resolut handling. Gennem klimaforandringer, biodiversitetstab, jordforringelse og luft-, vand- og jordforurening har vi skabt en planetær krise, der på længere sigt vil vise sig mere smertefuld, end den nuværende pandemi er.
Forskere længe fortalt os, at menneskelig aktivitet ødelægger Jorden og dens naturlige systemer. Alligevel har vi – fra regeringer og finansielle institutioner til virksomheder og enkeltpersoner – ikke formået at tage de nødvendige skridt for at beskytte nærværende og fremtidige generationer mod global opvarmning, masseudryddelser og giftig luft.
I år 2020 bekendtgjorde FN’s miljøprogram (UNEP), at verden stadig bevæger sig mod temperaturstigninger på mere end 3°C i dette århundrede, selvom coronapandemien har reduceret drivhusgasudledningerne.
I denne måned minder Dasgupta-rapporten os om, hvad UNEP længe har advaret mod: den naturlige kapital per indbygger – dvs. de ressourcer og servicer, som menneskeheden kan drage nytte af – er faldet med 40 procent de seneste to årtier. Og vi ved, at ni ud af ti personer verden over indånder forurenet luft.
Det er en kompleks opgave at finde løsningerne på disse skræmmende problemer. Det tager lang tid. Men eksperter har allerede udviklet redskaberne. Det økonomiske rationale står ikke til forhandling. Og de mekanismer og institutioner, der skal implementere løsningerne, findes i dag. Der er med andre ord ikke flere undskyldninger for manglende handling.
I år vil FN bringe regeringer og andre klimapolitiske aktører sammen ved afgørende møder om klimahandling, biodiversitet og jordforringelser. COVID-19 har forsinket disse vigtige topmøder og besværliggjort forberedelserne til dem. Men det undskylder igen ikke den manglende handling. Vi skal i forbindelse med topmøderne vise verden, at vi langt om længe tager den planetære krise alvorligt, og at vi vil gribe til handling.
FN har offentliggjort en rapport, Making Peace with Nature, der skal hjælpe beslutningstagere på rette spor. Rapporten er baseret på store globale vurderinger af og beviser for det miljømæssige forfald, som verden står overfor. Den præsenterer de bedste og nyeste idéer til, hvordan vi bremser denne udvikling. Det har resulteret i en drejebog for, hvordan vi skaber en bæredygtig fremtid med menneskelig velfærd på en sund planet.
Vores miljømæssige, sociale og økonomiske udfordringer hænger sammen. De skal håndteres sammen. Vi kan for eksempel ikke realisere FN’s verdensmål – herunder bekæmpe fattigdom – inden 2030, hvis vi samtidig tillader, at klimaforandringer og økosystemers kollaps fører til fødevare- og vandmangel i verdens fattigste lande. Der er ingen anden vej frem end at gøre naturen til en hjørnesten i de nødvendige sociale og økonomiske omstillinger.
Hvis det sker, vil det betyde, at banker og investorer stopper med at finansiere fossile brændsler. Ar regeringer bruger billioner på at subsidiere naturvenligt landbrug og grøn energi i stedet. Og at verdens befolkninger gør deres klimafodspor mindre ved at prioritere sundhed og velvære over forbrug.
Der er tegn på fremgang, men problemerne udvikler sig hurtigere end vores modsvar. I år 2021 skal vi ikke bare tage os sammen, vi skal tage os gevaldigt sammen.
Der er i øjeblikket 126 lande, som lover at arbejde hen mod nettonuludledninger. Alle verdens lande opfordres til at aflevere mere ambitiøse nationalt bestemte reduktionsbidrag forud for COP26 og til at starte overgangen mod nettonuludledninger så hurtigt som muligt.
I forbindelse med COP26 i Glasgow bør regeringer også nå til enighed om et globalt marked for handel med kulstof. Derudover er det på tide, at højindkomstlande indfrier deres løfter om at bistå klimaindsatsen i lav- og middelindkomstlande med 100 milliarder amerikanske dollars.
Vi skal også nå til enighed om nye globale rammer for beskyttelse af biodiversiteten og for at ophøre med at ødelægge økosystemerne. Vi skal finde måder, hvorpå alle i verden får adgang til fødevarer og næring uden at det sker på bekostning af naturen; uden at vi skal fælde skovene og tømme havene.
Vi kan skabe en fantastisk økonomi, hvis vi bevæger os mod cirkulære systemer, hvor vi genbruger ressourcer, reducerer udledninger og dropper de kemikalier, der hvert år koster millioner af mennesker livet – alt det skal vi gøre, mens vi skaber nye arbejdspladser.
Vi behøver bidrag fra samtlige dele af samfundet, hvis vi skal lykkes med at stoppe den planetære krise. Men regeringer skal tage styringen, og de bør begynde med en gennemtænkt og bæredygtig genopretning af samfundene efter COVID-19-pandemien. De skal sikre, at investeringer falder de rette steder. De skal skabe gode muligheder for fremtidige industrier, der kan skabe økonomisk vækst uden at drive rovdrift på naturen. De skal garantere, at de grønne omstillinger er retfærdige, og at der skabes nye jobs, som kan erstatte de erhverv, der hørte en anden tid til. Derudover skal regeringerne sørge for, at befolkningerne bliver hørt og er en del af disse omfattende beslutninger – også selv om det skal ske virtuelt.
Vi kan gennemføre den nødvendig omstilling. Pandemien har vist, at menneskeheden har en ufattelig evne til at tilpasse sig og modsvare trusler. Den planetære krise, der er forårsaget af klimaforandringer, naturforringelser og forureninger, er en større trussel end COVID-19. I år skal vi slutte fred med naturen, og i de kommende år skal vi bevare freden.
