A-Ø webstedsindeks

Hvordan lægemiddelresistente patogener i vand kan udløse en ny pandemi

Mennesker over hele verden bliver uden at vide det udsat for vand, der er tilsat antibiotika, hvilket kan udløse en stigning i lægemiddelresistente patogener og potentielt give anledning til endnu en global pandemi, advarer en rapport fra FN’s Miljøprogram (UNEP).

Undersøgelsen viste, at der globalt set ikke er tilstrækkelig opmærksomhed på truslen fra antimikrobiel resistens, idet de fleste antibiotika udskilles i miljøet via toiletter eller gennem åben defækation. I 2015 blev der indtaget 34,8 milliarder daglige doser antibiotika, hvoraf op til 90 % blev udskilt i miljøet som aktive stoffer.

Spildevandsanlæg
Spildevandsanlæg. Foto: Ivan Bandura/Unsplash

80% af spildevandet i verden bliver ikke renset, og selv i de udviklede lande er rensningsanlæggene ofte ikke i stand til at filtrere farlige bakterier fra. Dette kan skabe superbakterier, som kan undslippe moderne medicin og udløse en pandemi, advarede rapportens forfattere.

I 2019 var antibiotikaresistente infektioner forbundet med næsten 5 millioner menneskers død. Hvis der ikke straks gribes ind, kan disse infektioner forårsage op til 10 millioner dødsfald om året i 2050, fremgår det af rapporten. “En anden pandemi gemmer sig i det skjulte,” fremstilles det i rapporten. “Konsekvenserne af den fortsatte udvikling og spredning af antimikrobiel resistens kan blive katastrofale.”

Antimikrobielle stoffer er midler, der har til formål at dræbe eller hæmme væksten af patogener. De omfatter antibiotika, fungicider, antivirale midler, parasiticider samt visse desinfektionsmidler, antiseptiske midler og naturprodukter.

Antimikrobiel resistens opstår, når mikrober som f.eks. bakterier, vira, parasitter og svampe udvikler sig til at blive immune over for de lægemidler, som de tidligere var modtagelige over for. Jo mere mikroberne udsættes for lægemidler, jo større er sandsynligheden for, at de tilpasser sig dem.

“Antibiotika og andre lægemidler er livreddere, men deres miljømæssige skæbne i vores vandløb er vigtig. De skal bruges med omtanke for at forhindre antimikrobiel resistens, som udgør en social, miljømæssig og økonomisk risiko for virksomheder og samfundet som helhed”, sagde Leticia Carvalho, leder af UNEP’s afdeling for hav- og ferskvand.

Hvad kan der gøres?

Ifølge rapporten kan denne globale trussel imødegås ved at begrænse udledningen af antibiotikaforurening, bl.a. gennem forbedret spildevandsrensning og mere målrettet brug af antibiotika – alt for ofte anvendes disse lægemidler, når det ikke er nødvendigt. I rapporten anbefales det at forbedre data og overvågning af antimikrobielle stoffer og af, hvordan de bortskaffes. Den opfordrede også til forbedret miljøforvaltning og nationale handlingsplaner for at begrænse udledningen af antimikrobielle stoffer.

Bakterier
Foto: Svetjekolem/Unsplash

I rapporten opfordres landene til at anvende One Health-tilgangen, som er baseret på tanken om, at menneskers og dyrs sundhed er indbyrdes afhængige og forbundet med sundheden i de økosystemer, som de lever i sammen. I strategien opfordres landene f.eks. til at begrænse skovrydning, som ofte bringer mennesker i nærkontakt med virusbærende vilde dyr, hvilket giver patogener en chance for at springe fra art til art.

“COVID-19-pandemien giver os en række erfaringer, hvoraf en af dem er behovet for at forebygge og håndtere forskellige sundhedstrusler samtidig, især deres miljømæssige dimensioner”, fremgår det i rapporten.

Læs mere her:

How drug-resistant pathogens in water could spark another pandemic (unep.org)

Toiletter redder liv – Forenede Nationers (unric.org)

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19