April 2016 – Hvad hvis nogen ikke ville vise dig verdens elendighed, forurening, overforbrug og uligheder, men snarere vise, hvad der allerede gøres for, at ændre menneskeheden til det bedre?
Det er præcis, hvad franske filminstruktører Melanie Laurent og Cyril Dion satte sig for, at gøre i deres banebrydende dokumentarfilm, der formentlig bliver dette års må-se film.
Filmen “Demain” (I morgen red.) viser sig, at være en af de mest usædvanlige katalysatorer for forandring og andre nedefra-og-op tilgange, der nogensinde er blevet lavet. Den er beskrevet af nogle, som “pingvinernes march for lokallister.” Derudover har den vundet en César for bedste dokumentarfilm, slået de fleste rekorder i den fransktalende del af Europa og modtaget stående bifald, når lysene slukkes i biograferne.
Filmen, som nu har næsten 140.000 følgere på Facebook, havde præmiere i Paris under FN’s klimatopmøde, COP21, og er siden blevet set af næsten en million mennesker rundt omkring i verden. Den 31. marts havde den premiere på FN’s hovedkvarter i New York, og den er blevet vist ved fransktalende filmfestivaller i Bamako og Mali, og rammer de fleste europæiske biografer i slutningen af foråret.
Som taget ud af en SDG håndbog
For at inspirere opnåelsen af en mere bæredygtig, retfærdig og rimelig fremtid for alle, valgte Melanie og Cyril ikke, at spørge “hvad kan vi gøre?”, men snarere at vise det, der allerede bliver gjort.
Filmen går gennem forskellige områder, som berører vores dagligdag. Den er optimistisk uden at minimere udfordringerne. Løsninger og alternativer bliver linet op, som taget fra en håndbog baseret på de globale mål for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget af FN’s medlemslande sidste efterår – hovedtemaerne for “Tomorrow” er nemlig tilfældigvis landbruget (mål 2, 13,14 og 15), økonomi (mål 8,9,10,11,12), energi (mål 7), demokrati (mål 10, 16 og 17) og uddannelse (mål 4).
Og i stedet for at vente på, at stater eller verdens ledere tager sagen i egen hånd for, at opnå disse mål, har fællesskaber og enkeltpersoner, over hele verden, skabt løsninger og alternativer med en nedefra-og-op fremgangsmåde.
“Det er tid til at stoppe med, at vente på, at alle verdens ledere kommer med alle løsningerne,” siger Cyril Dion under et interview med den franske avis Le Monde. “For at tingene kan blive ændret, må befolkningen mobilisere sig selv og lægge pres på de folkevalgte repræsentanter, og vi har brug for nye repræsentanter, der kan føre morgendagens ideer frem.”
Hvad mange af hovedpersonerne i filmen faktisk understrege er, at hele konceptet med at redde verden er et alt for stort, vanskeligt og udmattende projekt, og efterlader som regel folk med en følelse af enten magtesløshed eller nedtrykthed. En langt bedre løsning er derfor, at lave indskrænkninger og lave løsninger på et mere lokalt niveau. Dette kan gøres på flere måder, men filmens hjemmeside har samlet fem væsentlige tips, – hvor mange af dem minder om FN’s tips kaldt “den dovne persons guide til at redde verden“: spis mindre kød og vælg lokale, økologiske produkter; vælge en leverandør der bruger vedvarende energikilder; køb i lokale og uafhængige butikker; tage et kig på din bank og vælg en anden, hvis det er nødvendigt, og til sidst reducer, reparer, genbrug og del.
For dem, der ønsker at tage det et skridt videre, er der også tips til en handlingsplan for lokalsamfundet, samt tips til politisk handling.
Nordisk inspiration for en bedre fremtid
De nordiske lande forekommer ikke kun én gang i ”Demain”, men hele tre gange. For hver og en af de fem emner, som dokumentarfilmen berør – landbrug, energi, økonomi, demokrati og uddannelse – interviewede direktørerne eksperter og mødtes med almindelige mennesker rundt om i verden, samt folkevalgte embedsmænd og visionære iværksættere, der med succes har gennemført mange praktiske løsninger for, at bekæmpe den globale opvarmning.
Tilskuerne bliver først taget til de økologiske bedrifter, der profilerede i Detroit efter den økonomiske krise, som hærgede byen. Derfra bliver man, via en kort omvej, bragt til en by i England, Todmorden, som er oprindelsesstedet for ”Incredible Edible” (fantastiks spiseligt red.) ordningen, der udbyder gratis køkkenhaver, som alle kan bruge.
I San Francisco ser vi hvordan byen formår, at genanvende 80% af sit affald og kompostere næsten alt sit organiske affald. København tjener, som et eksempel på en by med mål for, at opnå uafhængige energiresourser; Island som det land, der genopfandt demokratiet, og Finland som stedet at gå til, hvis man ønsker at tage et kig på, hvordan bæredygtige skoler og uddannelsessystemer ser ud.
“I dag er folk mere modne til, at handle; Vi har i årevis hørt om alt det, der er galt. I dag er der behov for handling, “siger Dion. « Kriser optrappes. Alt imens hører vi nyt om arbejdsløshed, ekstremisme, populisme og terrorisme. Der er et enormt behov for, at føle håb for fremtiden. At være i stand til at fortælle sig selv, at alt ikke er tabt.”
At dømme efter svaret fra offentligheden, synes der at være grund til at tro, det ikke er tabt.
_________________________________________________________________________________________________
Læs mere om filmen og hvordan du kan se den her
___________________________________________________________________________________________________________________________________________
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet fra UNRIC’s nordiske kontor. Du kan læse hele nyhedsbrevet her.
