Færre arbejdstimer og mere fleksible arbejdstidsaftaler kan komme nationaløkonomien, virksomheder og ansatte til gode. De kan skabe grundlag for en bedre og sundere work-life balance. Dette er konklusionen i et nyt studie fra ILO (Den internationale arbejdsorganisation).
Studiet er det første, som fokuserer på work-life balancen. Det er en undersøgelse af, hvilken forskel timetal og arbejdstidsplaner gør for virksomheder og deres medarbejderes effektivitet.
Mere detaljeret kan “Working Time and Work-Life Balance Around the World”-studiet, som det hedder, siges at gå i dybden med to aspekter af arbejdstid: arbejdstimer og arbejdstidsaftaler. Det inkluderede ny statistik vedrørende arbejdstimer, både før og efter COVID-19 krisen.
“Der er betydelige beviser for, at politiske tiltag i balancen mellem arbejde og privatliv skaber betydelige fordele for virksomhederne. Beviserne understøtter argumentet om, at sådanne tiltag er en win-win for både arbejdsgivere og arbejdstagere,” ifølge studiet.
At forbedre work-life balancen
Studiet viser, at mere end en tredjedel af alle ansatte jævnligt arbejder mere end 48 timer pr. uge, mens en femtedel af den globale arbejdsstyrke arbejder mindre end 35 timer pr. uge på deltidsbasis.
“Det såkaldte Great Resignation-fænomen har skabt fokus på work-life balancen og dens implikationer for sociale og arbejdsmarkedsmæssige problematikker i tiden efter den verdensomspændende COVID-19 krise”, siger Jon Messenger – hovedforfatteren bag studiet.
Yderligere viser studiet, at innovativ planlægning af arbejdstiden såsom det, der blev introduceret under COVID-19 krisen, kan give et stort udbytte – herunder i forhold til produktion og forbedret work-life balance, udtaler Messenger.
Konklusioner og anbefalinger
I studiet findes en række konklusioner og anbefalinger; for eksempel at flere arbejdstimer generelt associeres med lavere produktivitet, mens færre timer associeres med forbedret produktion. Eksempler på flere konklusioner og på anbefalinger er:
-Regulering af det maksimale daglige antal arbejdstimer og lovpligtige pauser, bidrager til langsigtede helbredsmæssige forbedringer i et samfund. Derfor må de ikke undermineres.
-Lande bør bruge den erfaring, de har fået under COVID-19 krisen. Inkluderende arbejdsordninger med kortere arbejdstider og højest mulige tilskud til disse, opretholder ikke alene arbejdsstyrken – holder fast på de ansatte så at sige – men bibeholder også købekraft og skaber muligheder for at dæmpe konsekvenserne af økonomiske kriser.
-Fjernarbejde hjælper med at holde på de ansatte og at skabe nye muligheder for deres arbejdsmæssige autonomi. Dog skal det siges, at disse – og andre – typer af fleksible arbejdsordninger behøver regulering for at undgå mulige negative bivirkninger. Det skal opnås via politiske tiltag, der sikrer retten til at arbejde offline.
