Den 17. oktober markeres Den Internationale Dag for Udryddelse af Fattigdom. En dag til at reflektere over vores globale bestræbelser på at bekæmpe fattigdom for en lysere fremtid for alle. Årets markering er særlig betydningsfuld. Vi er halvvejs mod planerne at opfylde de ambitiøse mål for 2030-agendaen og de Bæredygtige Udviklingsmål (SDG’er).
I løbet af årene er der gjort betydelige fremskridt i at løfte over en milliard mennesker ud af fattigdom. Men nutidige udfordringer, herunder den globale COVID-19-pandemi og geopolitiske udfordringer, har ført til tilbageskridt. Men hvis vi handler ansvarligt, kan vi nå i mål med udryddelse af fattigdom.
Bæredygtig Udviklingsmål nr 1
Det første af de Bæredygtige Udviklingsmål, som sigter mod at udrydde fattigdom i alle dens former, fungerer som omdrejningspunktet for opnåelsen af alle andre SDG’er. Fattigdom er ikke blot mangel på økonomiske ressourcer. Det repræsenterer en ond cirkel, der omfatter dårlig sundhed, utilstrækkelig uddannelse og mangel på politisk indflydelse. Det fører ofte til usikre levevilkår og farlige arbejdsmiljøer. Dette forværrer uligheden i retssystemer og adgang til sundhedspleje.
Fattigdom frarøver individer deres værdighed og håb, især når den fratager dem muligheden for at give deres børn en bedre tilværelse. Chokerende nok garanterer det at have et job ikke, at du undgår at være fattig. Ifølge ILO lever 13% af den globale arbejdsstyrke i moderat fattigdom. 8% lever i ekstrem fattigdom, hvilket klassificerer dem som de “arbejdende fattige.”
Fattigdom i Europa
Den belgiske advokat og internationale retsprofessor Olivier De Schutter, der er særlig FN-rådgiver om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder i Europa, påpeger indvirkningen af inflation, fattigdom og købekraft. Mens lønningerne i EU steg med 4,2% i 2022, førte en inflation på 8,4% til en mere end 4% tilbagegang i den reelle købekraft. Dette problem forværres yderligere i visse lande, som f.eks. Italien, hvor de reelle lønninger faldt med 12% fra 2008 til 2022.
De Schutter nævner også stigningen i butikstyveri og dets forbindelse til fødevaresikkerhed. Når leveomkostningerne stiger, afsætter individer mindre til variable udgifter, primært mad, hvilket fører til usunde kostvaner og ugunstige sundhedskonsekvenser, især for udsatte husstande.
Global ulighed i indkomst er endnu en udfordring. Fattigdom ikke kun bør ses i absolutte termer, men også i forhold til sociale omstændigheder, såsom økonomiske forskelle og samfundsmæssige forventninger. Den Europæiske Union anvender en omfattende definition af fattigdom, som omfatter tre kriterier: alvorligt materiel nød, indkomst under 60% af median-indkomsten og beskæftigelsesstatus for husstandene.
Når man undersøger fattige personer i arbejde i Europa, kritiserer De Schutter, at der lægges for stor vægt på at øge beskæftigelsesraterne uden at sikre anstændigt arbejde og tilstrækkelige lønninger. Han argumenterer for forbedringer inden for velfærd, minimumsindkomst og fastsættelse af mindstelønninger, der hjælper med udryddelse af fattigdom.
Større risiko for fattigdom i Skandinavien
De skandinaviske lande, herunder Sverige, Norge, Danmark, Finland og Island, er kendt for deres stærke velfærdssystemer og relativt lave fattigdomsprocenter i forhold til mange andre dele af verden. Disse nationer har omfattende sociale sikkerhedsnet, gratis sundhedspleje, fri uddannelse og forskellige andre programmer, der er designet til at mindske indkomstulighed og tackle fattigdom.
Det er dog værd at bemærke, at blandt de nordiske lande har Sverige haft den højeste risikorate for fattigdom i en længere årrække. I 2020 levede 16 procent af Sveriges befolkning i risiko for fattigdom. Siden 2015 har Norge, Danmark og Finland alle haft lignende satser for personer i risiko for fattigdom. Island havde samme år den laveste sats til sammenligning, på under 10 procent. Disse statistikker understreger de vedvarende udfordringer og uligheder i bekæmpelsen af fattigdom, selv i lande med stærke velfærdssystemer.
Du kan læse mere her:
SDG nr 1: United Nations Development Programme
UN Poverty Expert: “Europeans’ impoverishment most visible on food front” (unric.org)
Poverty eradication | Department of Economic and Social Affairs (un.org)
