International Tuberkulosedag: Rotter opsnuser tuberkulosebakterier

0
441
Apopo helte rotte. Foto: Flickr / Dr.Motte 2.0 Generic (CC BY-NC-ND 2.0)

Apopo helte rotte. Foto: Flickr / Dr.Motte 2.0 Generic (CC BY-NC-ND 2.0)

 24.3.2015 – Kampen mod tuberkulose (TB) har gjort imponerende fremskridt. Dødeligheden er faldet med 45 % globalt siden 1990 og turbekulose tilfælde er faldende. Hurtigere diagnosticeringer og introduktionen af ny medicin, hjælper med at transformere sygdom til handling, ifølge WHO. Men et kontroversielt tiltag har vist sig at være yderst effektivt: brugen af rotter, til at opsnuse tuberkulosebakterierne.

Indsatsen for at finde, behandle og kurere alle som rammes af sygdommen er dog haltende. Af de 9 millioner som årligt bliver syge af tuberkulose, falder en tredjedel af disse igennem sundhedssystemet. Mange af disse 3 millioner folk lever i verdens fattigste, mest sårbare samfund eller er blandt samfunds marginaliserede grupper. Disse indbefatter bl.a. migrantarbejdere, flygtninge, internt fordrevne personer, indsatte, indfødte folk, etniske minoriteter og stofmisbrugere.

Trods de store udfordringer som TB stadig står overfor, skiller én historie sig ud i mediebilledet – nemlig kampen mod TB i Mozambique. I Mozambique har man taget et noget usædvanligt middel i brug i kampen mod TB, som tager formen af en stor, lodden skabning: nemlig gambianske kæmperotter. Rotterne indtræder i rollen som en usædvanlig helt ved hjælp af deres uovertrufne lugtesans, som leder dem frem til fjenden: bakterierne.Tuberkulosepatient. Foto: Flickr / Gates Foundation 2.0 Generic (CC BY NC-ND 2.0)

Det kan godt være, at kæmperotterne fremkalder frygt og væmmelse i manges øjne verden over, men forskerne i det forarmede Mozambique ser på disse skabninger i lyset af deres daglige heltegerninger. Rotternes lugtesans er ikke blot et afgørende redskab i kampen mod TB, men bruges også til at opdage landminer. Her bruges de til at opsnuse sprængstofferne.

De er ikke almindelige rotter. De har været igennem seks måneders træning i Tanzania. Med en levetid på op til otte år, en højt udviklet lugtesans, er rotten – som kan blive lige så stor som en kat – et effektivt afkast. Udbredt og lette at tilpasse til forskellige miljøer, er de er nemme at avle, tamme, transportere og vedligeholde.

”Indenfor 30 minutter kan rotterne teste næsten hundrede prøver, hvilket for laborantteknikere normalt tager omkring fire dage,” siger Emilio Valverde, direktør for tuberkulose programmet i APOPO, organisationen der står bag forskningen, i et interview med Daily Mail.

I dag opfordrer WHO til ”global solidaritet og handling” for at støtte den nye 20-årige strategi, som sigter på at ende den globale tuberkulose epidemi. Den belgiske gruppe APOPO planlægger i øjeblikket at udvide programmet fra hovedstaden Maputo til andre dele af landet, mens de arbejder på få systemet godkendt af WHO. 

“Det er et spørgsmål om social retfærdighed, som er fundamentel for vores mål om universel sundhedsdækning. Hver eneste mand, kvinde og barn med TB bør have lige, ubesværet adgang til innovative redskaber og tjenester, som er nødvendige for hurtig diagnosticering, behandling og pleje,” siger Margaret Chan, vicegeneraldirektør i WHO.

Relaterede artikler

Rotter på minejagt

International dag for tuberkulose

TB logo