A-Ø webstedsindeks

Generalsekretæren kræver møder i Moskva og Kyiv

FN’s Generalsekretær António Guterres har skrevet separate breve til lederne af Rusland og Ukraine for at anmode om møder med dem i deres respektive hovedstæder.

FN’s talsmand Stéphane Dujarric siger, at Guterres har bedt præsident Vladimir Putin om møde i Moskva og præsident Volodymyr Zelenskyy om møde i Kyiv.

“Generalsekretæren sagde, at han i denne tid med store farer og konsekvenser gerne vil drøfte presserende skridt mod at skabe fred i Ukraine og fremtiden for multilateralisme baseret på FN-pagten og folkeretten”, sagde Dujarric.

Meddelelsen kom efter, at FN’s chef havde opfordret til en humanitær pause i Ukraine forud for den ortodokse kristne påske i weekenden. Den fire dage lange pause vil give mulighed for sikker passage for civile, der er villige til at forlade konfliktområder, sagde han, og for sikker levering af akut humanitær bistand til befolkningen i de hårdest ramte områder Mariupol, Kherson, Donetsk og Luhansk.

FN’s krisekoordinator for Ukraine, Amin Awad, har understreget generalsekretærens appel i lyset af den voksende humanitære krise i landet og den intensiverede russiske offensiv i øst.

“I denne uge – som markerer en sjælden sammenfald af tre af de mest hellige religiøse helligdage, nemlig den kristne ortodokse påske, den jødiske påske og den muslimske hellige måned Ramadan – er det tid til at fokusere på konvergerende interesser og tilsidesætte vores forskelle,” sagde Awad.

Læs mere her:

Øget seksuel vold i Ukraine (unric.org)

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19