For første gang undersøger Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sammenhængen mellem kunst og sundhed.
Deltagelse i kunstaktiviteter kan have positive effekter på både den psykiske og fysiske sundhed. Det er konklusionen på en ny rapport fra WHO’s Regionale Kontor for Europa, der har analyseret datamateriale fra over 900 globale publikationer – den hidtil mest omfattende undersøgelse af data om kunst og sundhed.
”At bringe kunst ind i menneskers liv gennem aktiviteter, herunder i form af dans, sang og museumsbesøg og koncerter, giver en ekstra dimension til, hvordan vi kan forbedre den fysiske og psykiske sundhed,” siger Dr. Piroska Östlin, som er WHO’s regionsleder for Europa.
”Eksemplerne nævnt i denne banebrydende WHO-rapport viser måder, hvorpå kunsten kan tackle komplekse sundhedsmæssige udfordringer såsom diabetes, fedme og dårlig mental sundhed. De betragter sundhed og trivsel i en bredere samfundsmæssig kontekst og tilbyder løsninger, som almindelig medicinsk praksis hidtil ikke har været i stand til at håndtere effektivt,” forklarer Dr. Östlin.
Rapporten undersøger kunstaktiviteter, der kan fremme sundhed og forebygge dårligt helbred samt styre og behandle dårligt fysisk og psykisk helbred og understøtte omsorg ved livets slutning. Den blev lanceret mandag den 11. november under en begivenhed i Helsinki, Finland, hvor eksperter, beslutningstagere, praktiserende læger og servicebrugere samledes for at diskutere kunstens potentiale i sundhedsvæsenet. Begivenheden blev vist direkte her.
Kunst og sundhed gennem hele livet
Fra livets begyndelse til dets afslutning kan kunst påvirke helbredet positivt. For eksempel har små børn, hvis forældre læser for dem før sengetid, længere nattesøvn og forbedret koncentration i skolen. Blandt unge, der bor i byområder, kan dramabaseret peer-uddannelse understøtte ansvarlig beslutningstagning, styrke trivsel og mindske udsættelse for vold. Senere i livet kan musik understøtte kognition hos mennesker med demens – det har især vist sig, at sang forbedrer opmærksomheden, episodisk hukommelse og udøvende funktion.
Kunst i sundhedsvæsenet
I sundhedsvæsenet kan kunstaktiviteter bruges til at supplere eller forbedre behandlingsprotokoller. Det har eksempelvis vist sig, at…:
- hvis man lytter til musik eller laver kunst, reduceres bivirkningerne af kræftbehandling, herunder i form af døsighed, manglende appetit, åndenød og kvalme;
- kunstaktiviteter i nødsituationer, herunder i form af musik, håndværk og klovneri, reducerer angst, smerter og blodtryk, især for børn men også for deres forældre; og
- dans kan forbedre motoriske færdigheder for Parkinson-ramte.
Rapporten fremhæver, at nogle kunstaktiviteter ikke kun giver gode resultater, men de kan også være mere omkostningseffektive sammenlignet med de biomedicinske behandlinger. De kan kombinere flere sundhedsfremmende faktorer på en gang (såsom fysisk aktivitet og mental sundhedsstøtte) og har en lav risiko for negative resultater. Da kunstaktiviteter kan skræddersys, så de har relevans for mennesker med forskellige kulturelle baggrunde, kan de også være en vej til at engagere minoritetsgrupper.
Klik her, hvis du ønsker at læse WHO’s faktablad om rapportens resultater på engelsk.
