A-Ø webstedsindeks

Konflikter, der ikke er i overskrifterne

Krigen i Ukraine er i alles bevidsthed – der kommer nye oplysninger hver dag. Men hvordan er situationen i andre kriseområder i verden? Som verdens største leverandør af humanitær bistand har FN-systemet og dets Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) også til opgave at bringe hjælp til lande som Yemen, Myanmar og Venezuela. Hvad sker der i øjeblikket i andre krise- og konfliktområder i verden? Vi flytter vores fokus til de lande, der ikke er i overskrifterne lige nu – men som ikke bør glemmes.

 

Venezuela: Krisen der aldrig slutter

Ofte overset, men en af de vanskeligste humanitære situationer i verden: Venezuela har i årevis befundet sig i en alvorlig politisk og økonomisk krise. På grund af den høje inflation er utallige familier i det sydamerikanske land blevet forarmede og kan ikke længere forsørge sig selv. Flere millioner har forladt landet og er flygtet til et af de omkringliggende lande.

Mange børn i Venezuela er underernærede. Gang på gang er der langvarige strømafbrydelser. Den medicinske behandling i landet er delvist kollapset – der er mangel på medicin og medicinsk udstyr.

Den dramatiske humanitære situation i Venezuela fortsætter i 2022 og forværres af COVID-19-pandemien. Ifølge aktuelle undersøgelser er i alt omkring syv millioner mennesker afhængige af humanitær bistand, herunder 3,2 millioner børn.

 

 

Myanmar: 14 million mennesker har brug for humanitær hjælp

Hvornår har du sidst hørt om Myanmar? Måske i februar 2021, da parlamentsvalget blev efterfulgt af et militærkup, som igen blev efterfulgt af protester. Krisen eskalerede.

Før disse begivenheder anslog FN, at omkring en million mennesker i Myanmar havde brug for humanitær bistand. I dag er skønnet på 14,4 millioner mennesker, hvoraf fem millioner er børn. Årsagerne er en dramatisk kombination af politisk krise, eskalerende vold, konsekvenserne af COVID-19-pandemien og naturkatastrofer, til dels som følge af klimaændringer. Fattigdommen er større end den har været i årevis, og en fjerdedel af befolkningen ved ikke, hvornår de får deres næste måltid.

FN noterer sig også med stor bekymring den forværrede situation i staten Rakhine, som gør det næsten umuligt for de rohingyaer, der er flygtet til Bangladesh, at vende tilbage på en sikker og værdig måde.

 

Yemen: Syv års krig forværrer sulten

Flere og flere mennesker i Yemen lider af sult og får ofte kun ét måltid om dagen. Den akutte sult er på et hidtil uset niveau på grund af en alvorlig mangel på finansiering. Brændstofmangel forværrer den humanitære krise. For børn er risikoen for at blive syge særlig stor, hvis de ikke får nok vigtige næringsstoffer. Mere end to millioner børn under fem år lider allerede af akut underernæring i Yemen – over 500.000 af dem i en livstruende grad.

 

 

Syrien: Ingen fred i sigte

Krigen i Syrien har stået på i de sidste 11 år. Mange dele af landet ligger i ruiner og er forurenet med landminer og eksplosive krigsefterladenskaber. Alene sidste år blev næsten 900 børn dræbt eller såret i Syrien ifølge officielle FN-tal. Fødevarepriserne steg i hele Idlib og det nordlige Aleppo i marts: prisen på en liter madolie steg med 45% på fire uger. Lam og kylling steg med 25-45%. Det meste af elektriciteten i regionen kommer fra Tyrkiet. Brændstofpriserne er steget støt, og elpriserne er allerede steget med 125% siden januar.

De stigende priser påvirker de lokale produktionsomkostninger for basisvarer samt tjenesteydelser og landbrugsprodukter. De små virksomheder, der allerede er ramt af COVID-19-pandemien og den økonomiske forværring, kan lukke på grund af den høje inflation, hvilket yderligere svækker den økonomiske genopretning, øger den eksisterende høje arbejdsløshed og øger fattigdommen.

 

Somalia: På randen af hungersnød

Somalia oplever i øjeblikket en af de værste tørkeperioder i årtier. I nogle regioner er regntiden udeblevet for tredje gang i træk, jorden er tørret ud, og der er mangel på drikkevand. Ifølge de nuværende skøn lider seks millioner mennesker i Somalia allerede af ekstrem fødevareusikkerhed – ca. 40% af befolkningen og mere end dobbelt så mange mennesker som i begyndelsen af året. Hungersnød er nært forestående i seks områder, og der er et presserende behov for flere midler for at afværge den.

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19