Konvention mod klyngebomber en succes

0
506

100 nationer skriver under på FN-traktat, der forbyder klyngebomber

Repræsentanter fra omkring 100 lander samledes onsdag d. 3. december i Oslo for at underskrive en historisk FN- støttet traktat, der formelt forbyder brugen af klyngebomber. Convention on Cluster Munitions blev udformet i Dublin i maj måned.

Klyngebomben, der første gang blev brugt under 2. Verdenskrig, indeholder dusinvis af mindre eksplosive sprængstoffer, der designes til at blive spredt ud over større områder. Ofte detoneres bomben dog ikke med det samme, hvilket resulterer i et de facto minefelt, der udsætter civile for skader selv mange år efter en konflikt.

98 % af ofrene for disse klyngebomber er civile, og det menes, at de indtil videre har forårsaget op til 10.000 dødsfald, hvoraf de 40 % er børn. Disse bomber efterlader samfund hårdt mærket i årtier efter, at skaden er sket.
FN’s generalsekretær Ban Ki-moon understregede over for alle regeringerne vigtigheden af at underskrive denne konvention og udtalte i en erklæring, at ”vigtigheden af mange landes holdningsændring over for dette emne er af fundamental betydning og af enorm vigtighed.”