Kriser verden glemte

0
504
Crises the world forgot

Crises the world forgot

Hvor meget ved du om Den Centralafrikanske Republik? Ikke meget? Så er du i samme båd som de fleste fra Norden, som lever i lande med lige så mange indbyggere, men langt flere læger end de 300, der findes i Den Centralafrikanske Republik.

Hvert år laver Læger Uden Grænser en liste over 10 glemte humanitære kriser. I Norge har Læger Uden Grænser sendt en appel til befolkningen om at fortælle medierne, at de faktisk hellere vil vide mere om disse kriser end det nyeste sladder om de kendte.

Udover den kroniske krise i Den Centralafrikanske Republik, den livsfarlige voldsspiral i Papua Ny Guinea og de 1,4 millioner, som er på flugt i Øst Congo, indeholder listen også medicinske spørgsmål. Bl.a. dræbes 130.000 børn af tuberkulose hvert år, 2 millioner kvinders liv ødelægges af gynækologiske fistler og 8 millioner mennesker lider af infektionssygdommen Chagas. Hvis du ikke har hørt om de to sidste, så er det derfor de er på listen.

Chagas sygdommen overføres til mennesker fra en parasit, der lever i mudder og stråhytter via væggelus. Der er ikke udviklet god medicin til eller udført undersøgelser i denne sygdom, da det kun er fattige mennesker, der rammes.

Fistler opstår når en kvinde har en lang og vanskelig fødsel uden hjælp fra en jordmoder eller læge. Kvinder som er i fødsel i dagevis uden fødselshjælp kan få en skade, som gør, at de mister kontrol over urin og afføring. Resultatet kan være social eksklusion, lidelse, infektioner, nyresygdomme og i værste fald død.

I filmen, som blev lanceret sammen med listen, hører vi en stemme som siger ”Forestil dig, at det tager 48 timer at komme til nærmeste lægevagt. Og når du kommer derhen, er der lukket. At du bliver voldtaget, og det samme gælder for halvdelen af dine veninder. Og at du må leve med minderne og skaderne i ensomhed og skam”.

At folk skal forestille sig situationerne, er netop formålet med listen. ”Vi har valgt disse kriser fordi, de berører millioner af mennesker, men er helt eller delvis usynlige i nordiske medier. Listen kunne desværre have været meget længere”, siger talsmand og læge Morten Rostrup. ”Fordi færre dør, når flere ved”.