A-Ø webstedsindeks

Kunst i krisetider: COVID-19-pandemien tvinger museer til at genoverveje

Hver gang verden har været udsat for en stor krise i de sidste hundrede år, er dens humør udtrykt i Edvard Munchs “Skriget” – et maleri så berømt, at det har gjort kunstneren selv uløseligt knyttet til melankoli, angst og fortvivlelse.

– “Skriget” er blevet brugt som et symbol på verdenskriser helt tilbage til første verdenskrig, den kolde krig, under Brexit, og nu coronapandemien, siger Munch-museets direktør, Stein Olav Henrichsen, i et interview med UNRIC.

Edvard Munch, "Fortvivlelse", 1894. FOTO: Munch-museet
Edvard Munch, “Fortvivlelse”, 1894. FOTO: Munch-museet
Edvard Munch, "Skriget", 1910? FOTO: Munch-museet
Edvard Munch, “Skriget”, 1910? FOTO: Munch-museet

 

 

 

 

 

 

 

Som de fleste andre museer, teatre, biografer, koncertarenaer og andre kulturelle institutioner verden over, har COVID-19-pandemien også tvunget Munch-museet til at lukke sine døre. Den pludselige mangel på indkomst har ført til stor usikkerhed og store økonomiske tab for mange i kultursektoren. UNESCO frygter, at den pludselige lukning af kulturinstitutioner kan have langsigtede konsekvenser for verdens kulturliv.

– Nu mere end nogensinde har mennesker brug for kultur, siger UNESCO’s vicekulturdirektør, Ernesto Ottone, – Kultur gør os modstandsdygtige. Det giver os håb. Det minder os om, at vi ikke er alene.

Som mange andre kulturelle institutioner har Munch-museet i Oslo brugt Internettet til at opretholde kontakten med offentligheden under pandemien.

– Kunst kan være af stor betydning både individuelt og socialt. Det er en særlig tid, vi er i nu, hvor mange er i en krævende situation. Det har været vigtigt for os at formidle Edvard Munchs kunst på nye måder, der forhåbentlig kan give publikum en god og positiv oplevelse i en vanskelig tid, siger Henrichsen.

Edvard Munch,»Unge mennesker på stranden», 1904. FOTO: Munchmuseet
Edvard Munch,»Unge mennesker på stranden», 1904. FOTO: Munchmuseet

Digitale løsninger
Af hensyn til infektionsfaren valgte museet allerede at lukke sine døre den 11. marts – dagen før de norske myndigheder indførte nationale anti-infektionsrestriktioner, hvilket betød, at næsten hele Norge måtte lukke ned.

– Vi flyttede en række kunstoplevelser over til museets digitale kanaler for at gøre disse tilgængelige for et bredt publikum. Vi lancerede koncepter som ”Vi bringer Edvard Munch hjem til dig” – en serie direkte udsendelser fra udstillingen, hvor publikum får introduktioner til forskellige dele af Edvard Munchs kunst og hans mest berømte værk.

Museet har digitaliseret hele sin kunstsamling, og på museets websted finder du digitale udgaver af alle Edvard Munchs kunstværker, tegninger, breve og korrespondance. På sociale medier kan du følge museets digitale ture. Ifølge Henrichsen har initiativet været en stor succes:

– Der har været et enormt engagement i vores live-ture. Henrichsen siger en af ​​de tidligere live-udsendelser op til 300.000 visninger, og det er især inspirerende at følge kommentarsektionen, hvor vi modtager hilsener og spørgsmål fra hele verden. Formatet er en stor succes, og det er noget, vi vil fortsætte med i fremtiden.

Edvard Munch, «Løsrivelse», 1896. FOTO: Munchmuseet
Edvard Munch, «Løsrivelse», 1896. FOTO: Munchmuseet

Det menneskelige sjæleliv
Men Munchs kunst indeholder langt mere end den fortvivlelse, du ser i “Skriget”. Han var en figurmaler, men interesserede sig aldrig for at fremstille sine motiver, som de optrådte i virkeligheden.

Gennem sin karriere, der spænder over seks årtier og over 1.000 malerier, eksperimenterede han med forskellige kunststilarter og endte med at skabe en maleri, der var helt hans egen. Baseret på sine egne følelser og minder, søgte han at fange det universelle menneskelige sjæliv fra pubertet til grav.

Kærlighed, fortvivlelse, lidenskab, ensomhed, glæde og sorg er alle til stede i Munchs værker og var motiver, han vendte tilbage til igen og igen gennem hele livet.

Munch betragtede sig selv for at være så meget en forfatter som en billedkunstner og brugte dagbøgerne til at planlægge sine motiver. I en af ​​sine tidsskrifter skrev han sit kunstner manifest:

”I min kunst har jeg forsøgt at forklare mig selv livet og dets betydning. Jeg har også ment at hjælpe andre med at forklare deres liv. “

Edvard Munch, "Solen", 1912. FOTO: Munch-museet
Edvard Munch, “Solen”, 1912. FOTO: Munch-museet

Henrichsen mener, det kan være nyttigt i en krisetid at vende sig til kunsten – og måske især til Munch:

– Edvard Munch beskæftiger sig med både de lyse og mørke aspekter af mennesket og de udfordringer, vi står overfor. Når vi møder Munchs kunst, kan vi lære mere om os selv og vores forhold. I vanskelige tider kan dette bidrage til større forståelse og give os mere indsigt i de situationer, vi står overfor.

Stein Olav Henrichsen. FOTO: Munch-museet
Stein Olav Henrichsen. FOTO: Munch-museet

Ifølge Stein Olav Henrichsen vil kunstelskere snart kunne nyde den digitale udstilling “Det eksperimentelle selv” derhjemme i sin egen stue, og han håber at byde folk velkommen til det nye Munch-museum i Bjørvika senere på året.

– Indtil videre er vi i stand til at holde et godt fremskridt, mens vi er på vej til at planlægge at åbne i efteråret 2020. Munch-museets planer for fremtiden er at fortsætte indsatsen digitalt såvel som at åbne det nye museum i Bjørvika. I det nye museum kan publikum til enhver tid opleve højdepunkterne i Edvard Munchs kunst, parallelt med skiftende udstillinger med andre kunstnere.

På grund af COVID-19-pandemien har mange andre nordiske kulturinstitutioner som Munch-museet fundet alternative måder at nå deres publikum på. Besøg deres digitale tilbud her:

Den Norske Opera & Ballett

Stockholmsoperaen

Moderna Museet i Stockholm

Det danske Nationalmuseet

Statens Museum for Kunst i København

Kiasma museum for samtidskunst i Helsinki

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19