FN’s generalsekretær António Guterres har offentliggjort en kronik i anledning af Den internationale kvindedag den 8. marts, hvor han sætter fokus på kvinders deltagelse i teknologi og videnskab.
Rundt omkring i verden forsvinder kvinders hårdt tilkæmpede rettigheder for øjnene af os. De seneste prognoser anslår, at det med den nuværende udvikling vil tage yderligere 300 år at opnå fuld ligestilling mellem kønnene.
Tidens kriser, fra krigen i Ukraine til klimakatastrofen, rammer kvinder og piger først og hårdest. Og som en del af det globale tilbageslag mod demokratiet betvivles og benægtes kvinder deres rettigheder til selvbestemmelse i forhold til deres egne kroppe og liv.
To statistikker gør vores fiasko meget tydelig:
Hvert tiende minut bliver en kvinde eller pige myrdet af et familiemedlem eller en partner.
Og hvert andet minut dør en kvinde under graviditet eller fødsel. De fleste af disse dødsfald kan helt og holdent undgås.
På Kvindernes internationale kampdag må vi forpligte os til at gøre det bedre. Vi skal vende disse forfærdelige tendenser og kæmpe for kvinders og pigers liv og rettigheder overalt.
Dette er en af mine hovedprioriteter og en central del af FN’s arbejde globalt.
Fra Sydsudan til Myanmar støtter vi kvinder og piger i kriseområder og sørger for, at deres stemmer bliver hørt i fredsprocesserne.
Vicegeneralsekretær Amina Mohammed besøgte for nylig Afghanistan med et budskab til myndighederne: Kvinder og piger har grundlæggende menneskerettigheder, og vi vil aldrig opgive at kæmpe for dem.
I år fokuserer Kvindernes internationale kampdag på at mindske uligheden mellem
kønnene inden for videnskab, teknologi og innovation. Globalt set er der 21 % større sandsynlighed for, at mænd har adgang til internettet end kvinder – og over 50 % større sandsynlighed i lavindkomstlande.
Men selv de rigeste lande er tabere på grund af kønsbaserede stereotyper og historiske fordomme. I den teknologibaserede industri er der to gange flere mænd end kvinder. Inden for kunstig intelligens er det fem til en.
Big data er det nye guld og grundlaget for dagens politiske og forretningsmæssige beslutninger. Men ofte ignoreres kønsforskelle – eller kvinderne ignoreres helt og holdent.
Vi bør alle være foruroliget over produkter og tjenester, der lige fra starten skaber ulighed mellem kønnene og digitaliserer patriarkat og kvindehad.
Denne verdens Silicon Valleys må ikke blive kvinderettighedernes ‘dødsdale’.
Medicinske beslutninger baseret alene på data fra mænds kroppe risikerer ikke nødvendigvis kun at skade kvinder; de kan være dødelige.
Diskrimination af kvinder inden for videnskab og teknologi er resultatet af århundreders patriarkat, diskrimination og skadelige stereotyper. Siden 1901 udgør kvinder kun tre procent af nobelprisvinderne i videnskabelige kategorier. Og kvinder på nettet – herunder videnskabsmænd og journalister – er ofte mål for sexistisk hadtale og overgreb, der har til formål at lukke munden på dem og udskamme dem.
Men de vil ikke blive bragt til tavshed. Kvinder og piger overalt kræver deres rettigheder, og deres ord giver genlyd i hele verden.
Vi har brug for handling på flere fronter for at sikre, at kvinder og piger har mulighed for give deres fulde bidrag til verdens viden gennem videnskab og teknologi.
Vi skal nedbryde barrierer – fra diskriminerende data til stereotyper, der skubber piger væk fra at studere naturvidenskabelige fag i en tidlig alder.
Beslutningstagere af alle slags skal styrke kvinders deltagelse og lederskab inden for videnskab og teknologi, om nødvendigt ved hjælp af kvoter.
De bør være kreative, udvide rekrutteringsprocesserne og ansætte efter kvalifikationer. Og de skal være vedholdende. Ligestilling mellem kønnene sker ikke af sig selv; den skal prioriteres og forfølges. Denne tilgang giver resultater i FN, hvor vi har vores egen strategi for ligestilling mellem kønnene blandt vores personale.
Vi skal også gøre en indsats for at skabe et sikkert digitalt miljø for kvinder og for at holde gerningsmændene på internettet og de digitale platforme, der muliggør deres handlinger, ansvarlige.
FN samarbejder med regeringer, civilsamfund, den private sektor og andre om et adfærdskodeks, der har til formål at reducere de skadelige virkninger af og øge ansvarligheden på de digitale platforme, samtidig med at ytringsfriheden forsvares.
Kvinders rettigheder er ikke en luksus, der kan vente, indtil vi har løst klimakrisen, gjort en ende på fattigdommen og skabt en bedre verden.
At investere i kvinder og piger er den sikreste måde at løfte alle mennesker, samfund og lande på og at nå 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Lad os sammen arbejde for en mere inklusiv, retfærdig og velstående verden overalt for kvinder og piger, mænd og drenge.
