Kvinder spiller en større og større rolle i minerydning

0
192
Foto: UK Department for International Development 2.0 Generic (CC BY-NC-ND 2.0)

Foto: UK Department for International Development 2.0 Generic (CC BY-NC-ND 2.0)

4. april 2014 – I områder med miner, har især kvinder store problemer. De bliver ramt uforholdsmæssigt mere af miner og andre rester fra krigsførelse, end mænd gør. I dag fejrer FN og det internationale samfund den Internationale dag for miner og minerydning, og den rolle kvinder spiller over hele verden i bestræbelserne på at rydde landminer, og til at beskytte mod deres vilkårlige virkninger.

Anti-personel miner, som er miner rettet mod mennesker, har katastrofale omkostninger for lokalbefolkninger. De blev gjort forbudt i 1997, men femten år senere, er man stadig i gang med at rydde områder for landminer, og i gennemsnit er der ti mennesker om dagen, der dør eller bliver lemlæstede på grund af landminer.

Kvinder over hele verden spiller en vigtig rolle i at fjerne landminer og i at beskytte mod landminernes ødelæggende effekt. De uddanner folk i hvordan man kan leve sikkert i områder med miner, de støtter ofre for miner og deltager i minerydning.

FN’s Generalsekretær Ban Ki-Moon, understreger i sin besked til dagen, at kvinder er uforholdsmæssigt hårdt ramt af miner. De risikerer store omkostninger ved tab eller lemlæstelse af et familiemedlem. Derfor gør FN sit for at lytte til kvinders holdning i arbejdet med minerydning, for at bruge ideerne og opfordre kvinderne til at deltage.

Siden konventionen mod landminer trådte i kraft, har 161 lande underskrevet den. FN deltager på nuværende tidspunkt i minerydningsoperationer i 30 forskellige lande. De nordiske lande spiller også en rolle i dette arbejde. Danmark prioriterer i arbejdet med minerydning, at lokalbefolkningen er i stand til at tage over, når Ngo’er forlader landet, derfor er der især fokus på uddannelse og oplysning. Derudover bidrager Danmark økonomisk til FN’s minerydningsorganisation UNMAS

Hvis du vil vide mere om miner, kan du læse UNRIC bibliotekets baggrundsmateriale her.