26.marts 2014 – Alle kvinder bør have bestemmelsesret over egen krop og ret til at afgøre om de vil have et barn. Seksuel og reproduktiv sundhed handler om tryg graviditet og fødsel, forebyggende tiltag og behandling af seksuelt overførte sygdomme – samt familieplanlægning og adgang til præventionsmidler.
Manglen på seksuel og reproduktiv sundhed er en af de største trusler kvinder møder verden over.
Det er et menneskerettighedsspørgsmål at bestemme hvor mange børn man vil have, men samtidig lider millioner af kvinder under manglende adgang til familieplanlægning på grund af mangelfuld information. 215 millioner kvinder som ikke ønsker at blive gravide, har ikke adgang til præventionsmidler.
Fattigdom forbliver en af de største årsager. 1 af 3 dødsfald i forbindelse med graviditet og fødsel kunne være forebygget hvis alle kvinder have adgang til fyldestgørende information.
I mange samfund frarøves kvinder endda muligheden for at bestemme over egen krop på grund af diskriminering eller vold i samfundet eller indenfor familien. Dette fører til uønskede graviditeter og risikofyldte aborter. Hvert år dør over 350.000 kvinder som resultat af komplikationer under graviditet eller fødsel eller af ulovlige aborter. 99 % af disse bor i udviklingslande.
Under FN’s befolkningskonference i Kairo i 1994, vedtog 179 lande en handlingsplan for de følgende 20 år. Dette indebar et gennembrud for arbejdet med ligestilling og kvinders rettigheder.
Sammenhængen mellem befolkning og udvikling blev sat på dagsordenen og man erkendte at en bæredygtig udvikling ikke kunne ske uden at kvindens position blev styrket.
Ligestilling, bekæmpelse af vold mod kvinder og kvinders ret til præventionsmidler var hovedpunkterne i handlingsplanen. De konkrete mål som blev vedtaget, fokuserede på universel tilgang til uddannelse, reducering af børne- og mødredødelighed, universel adgang til information om seksuel og reproduktiv sundhed, fødselsassistance og bekæmpelse af seksuelt overførte sygdomme.
Hvis kvinder måtte bestemme
Hvis kvinder selv måtte bestemme hvor mange børn de ville have, ville dette bidrage til at stabilisere antallet af mennesker i verden.
Uddannede kvinder vælger ofte at få færre børn og at få dem senere i livet. Dette giver kvinderne en mulighed for at blive mere ligestillede med mænd, samt mulighed for at deltage i arbejdslivet.
Kvinder som tjener penge, investerer i deres familier og sørger for bedre mad og skolegang for deres børn. Dette baner vejen væk fra fattigdom og bidrager til ligestillingen mellem mænd og kvinder.
