8. november 2012. Denne besættelse er den grummeste det maliske folk nogensinde har været udsat for, nu er kvinder frataget alle friheder og selv valg af mand er dikteret af besættelsesmagterne”, siger en fordreven kvinde, som nu lever i Bamako, men oprindeligt er fra Timbuktu – en by besat af bevæbnede grupper i dag. ”Værre endnu er, at kvinder bliver gift til flere mænd mod hendes vilje. Hvors børn kan i dag ikke længere gå i skole”, tilføjede hun.
Mali gennemgår på nuværende tidspunkt en hidtil uset politisk, humanitær og sikkerhedskrise. De er truet er bevæbnede konflikter i den nordlige del af landet, som påvirker befolkningen direkte, især kvinder og børn. Landet står over for bevæbnede grupper såsom Ansar Dine, Malis nordiske rebel MUJAO og Al-Qaida in the Islamic Maghreb (AQIM) – grupper som har overtaget kontrollen over den nordlige del af landet, hvor de håndhæver en streng fortolkning af Shariaen og restriktioner, som især er målrettet kvinder.
”Byen Gao har dokumenteret det værste tilfælde af gruppevoldtægter eller voldtægter begået af en enkeltstående mand, og det sker stadig. Hvordan hjælper man disse mennesker, som er dybt berørt af besættelsen? I Gao tilhører alt disse mennesker, som bestemmer lovene og forvolder uhæmmet ødelæggelse”, siger en anden kvinde fra Gao, en by beliggende i den nordøstlige del af landet, men som nu er bosat i Bamako. Hun tager stærkt afstand fra de bevæbnede styrkers ”grusomheder”, som især er rettet mod kvinder.
”For befolkningen som er blevet i de besatte områder, er deres hverdag forvandlet til et mareridt: håndhævelse af sharia uden håndgribeligt bevis såsom stening og amputering bliver udført. Unge piger og drenge tvinges ind i bevæbnede grupper og indoktrineres til at blive selvmordsaktivister (jihadists)”, forklarede hun.
Ifølge FN har ustabilitet og usikkerhed drevet mere end 250.000 maliere på flugt til nabolandene – for ikke at tale om de 174.000 andre internt fordrevne personer. Med landets tilstand taget i betragtning, har de maliske kvinder lavet en liste med deres krav som de kalder ”Appel fra Malis kvinder”.
Den 20. oktober besøgte FN’s Vicegeneralsekretær Jan Eliasson Mali og mødtes med kvindelige ledere, som er støttet af UN Women og FN-systemet i landet for at høre deres forslag og krav rettet mod at afhjælpe konflikten.
Samlet i Bamako, Malis hovedstad, deltog omkring 40 kvindelige ledere sammen med ansatte fra Malis civilsamfundsorganisationer i diskussionerne.
”Selvom de er de primære ofre af de forskellige kriser som Mali gennemgår, bliver kvinder stadig ikke involveret meget i de forskellige organer som styrer overgangen”, understregede Saran Keïta Diakité, præsident for kvinders freds- og sikkerhedsnetværk REPSFECO/Mali, da hun læste deres anbefalinger højt til Vicegeneralsekretæren.
De konkrete anbefalinger fra Diakité var stærke.
”Vi, kvinder fra civilsamfundet i Mali (…), kræver følgende på beslutningstagningsniveau: mindst 30 procent kvindelig repræsentation i alle organer for krisestyring og post-krisestyring; deltagelse i den politiske og institutionelle regeringsførelse, sikkerhed og valgdeltagelse, kapacitetsopbygning i form af mægling, forhandling, forebyggelse, konflikthåndtering og fredskonsolidering; tale for FN’s Generalsekretærs kamp for erstatning for den skade voldtægtsofre forvoldes samt efterfølgende pleje; og øjeblikkelig gennemførelse af en støttefond for styrkelse af Malis kvinder”.
En kopi af appellen blev overdraget til Vicegeneralsekretæren, som forsikrede, at budskabet fra de maliske kvinder ville blive taget op på det højeste niveau og, at han ville følge situationen tæt.
UN Women er også i gang med at etablere et psycho-social og økonomisk hjælpeprogram for fordrevne kvinder og piger, som er påvirket af konflikten.
