A-Ø webstedsindeks

Malta bliver del af FN’s sikkerhedsråd

Malta, der er EU’s mindste land, blev d. 1. januar 2023 optaget i FN’s sikkerhedsråd som ikke-fast medlem

Ecuador, Malta, Japan, Mozambique og Schweiz blev valgt til Sikkerhedsrådet af Generalforsamlingen for en periode på to år. Det er anden gang, Malta er blevet valgt til rådet, mens Schweiz og Mozambique er førstegangsmedlemmer.  

Malta vil som medlem sætte fokus på at forhindre brugen af børn i væbnede konfikter, på at forbedre læsefærdigheder og styrke kvinders rettigheder. Yderligere ønsker landet at udbrede kendskab til de stigende havvandstande, som truer en række af verdens mindre østater (blandt andet Malta).  

Ian-Borg-speech-briefing-Malta-Minister-European-Affairs
Ian Borg, Minister for Foreign and European Affairs and Trade of the Republic of Malta, briefs reporters after Malta today was elected non-permanent member of the Security Council for 2023 – 2024. UN Photo/Manuel Elías

 

Størrelse har begrænset betydning

“Vi mener, at lande, der har været medlemmer af Sikkerhedsrådet, har haft success med at forhandle og samarbejde med andre medlemsstater, inklusiv de fem permanente (P5); at landes størrelse har relativt lidt at gøre med, hvordan ordlyden i en resolution kommer til at være udformet, eller hvordan man forholder sig til visse udfordringer og problemstillinger”, sagde Rodrick Zerafa fra Maltas ministerium for Udenlandske og Europæiske Forhold i et interview med Euronews.  

Eksperter siger, at Malta kan trække på EU’s diplomatiske rapporter og råd; men landet har samtidig forstærket sin FN-delegation markant med et større antal diplomater.  

Malta er blandt de mindste nationer, der har været medlemmer af Sikkerhedsrådet. Landets befolkningstal på 518.000 er dog næsten fem gange større end Saint Vincent og Grenadinerne.  

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19