Menneskerettighedsdagen fejres af det internationale samfund hvert år den 10. december. Det er en fejring af den dag i 1948, hvor De Forenede Nationers Generalforsamling vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettighederne (UDHR). Dokumentet er tilgængeligt på mere end 500 sprog og er det mest oversatte dokument i verden.
Dokumentet blev udarbejdet af repræsentanter med forskellig juridisk og kulturel baggrund fra alle regioner i verden. Det fastlagde for første gang, at grundlæggende menneskerettigheder skal beskyttes universelt. Erklæringen er ikke juridisk bindende, men hjælper med at forme politik og lovgivning rundt om i verden.
De 30 rettigheder og friheder, der er fastsat i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, omfatter retten til ytringsfrihed, retten til uddannelse og retten til at søge asyl. Den omfatter borger- og politiske rettigheder såsom retten til liv, frihed og privatliv. Den omfatter også økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som retten til social sikkerhed, sundhed og ordentlige boligforhold.
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne proklamerer de ukrænkelige rettigheder, som enhver er berettiget til som menneske – uanset race, hudfarve, religion, køn, sprog, politisk eller anden opfattelse, national eller social oprindelse, ejendom, fødsel eller anden status. Siden vedtagelsen af UDHR i 1948 er menneskerettighederne i stigende grad blevet sikret og anerkendt over hele verden, herunder forbedringer i kvinders, børns og unges, oprindelige folks rettigheder til at beskytte og bevare deres land og kultur, og afskaffelsen af dødsstraf i mange lande.
“En mirakuløs tekst”
“Verdenserklæringen om Menneskerettighederne er en mirakuløs tekst,” sagde Volker Türk, FN’s højkommissær for menneskerettigheder. “I en tid, hvor verden genrejste sig efter forfærdelige begivenheder, fastlagde erklæringen universelle rettigheder og anerkendte enhver persons lige værdi.”
Men løftet fra UDHR, om værdighed og lige rettigheder har været under angreb. Verden står over for en klimakrise, COVID-19-pandemien, stigende konflikter, økonomisk ustabilitet, misinformation, racemæssig uretfærdighed og globale tilbageslag for kvinders rettigheder.
Et udgangspunkt for handling
“75-årsdagen for den skelsættende Verdenserklæring om Menneskerettighederne næste år skal være et udgangspunkt for handling”, siger FN’s generalsekretær António Guterres. “Menneskerettigheder er grundlaget for menneskelig værdighed og hjørnestenen i fredelige, inkluderende, retfærdige, lige og velstående samfund.”
75-årsdagen for Verdenserklæringen om Menneskerettighederne vil blive fejret den 10. december 2023. Forud for denne milepælsfejring, der begynder på dette års Menneskerettighedsdag den 10. december 2022, vil FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) lancere en årelang kampagne for at informere om dokumentets eftermæle, relevans og aktivisme.
Vidste du? Fakta om menneskerettigheder og UDHR:
• Eleanor Roosevelt var formand for erklæringens udarbejdelseskomité, som omfattede medlemmer fra hele verden – et tegn på menneskerettighedernes universalitet.
• I 2011 erklærede FN internetadgang for en grundlæggende menneskeret.
• De Forenede Nationers Generalforsamling stemte den 28. juli 2022 overvældende for at erklære muligheden for at leve i “et rent, sundt og bæredygtigt miljø” for en universel menneskeret.
• FN’s menneskerettighedsprogram startede som en lille afdeling i FN’s hovedkvarter i 1940’erne.
• Erklæringen er “generelt accepteret som værende grundlaget for international menneskerettighedslovgivning” og har ifølge FN inspireret til mere end 80 internationale menneskerettighedstraktater og -erklæringer.
