Migration er ikke kun uundgåeligt, men også en nødvendighed

0
575

 Spansk kystvagt, pirogue, Senegal, fn, unric, migranter, migration, IOM, Middelhavet, positivt, flygtninge, internt fordrevne, diskrimination

18. december 2014 – Immigranter bliver ofte set som kriminelle, sikkerhedstrusler og økonomiske byrder for samfundet. Det negative syn på migranter former regeringers politik og fører oftest til, at migrantarbejdere og deres familier er uden sikkerhed eller beskyttelse.

På den Internationale dag for migranter opfordrer den International Organisation for Migration (IOM), derfor til at skride til handling for at redde migranters liv og for at stoppe smuglere fra udnytte migranternes sårbare situation.

“Det internationale samfund skal arbejde sammen for at ændre fortællingen om, at migration altid er negativt til noget mere positivt. Migranter bidrager både til deres værtslande med arbejdskraft og til deres hjemlande ved hjælp af remitter, som de sender tilbage,” siger IOM’s generaldirektør, William Lacy Swing. “Migration er ikke kun uundgåeligt, men også nødvendigt. I Norden har vi en aldrende befolkning, mens udviklingslandene har en ung befolkning. Forøgelsen i modstanden mod migration er derfor ironisk, da vi i Vesten har brug for arbejdskraft,” tilføjer generaldirektøren.

Samtidig understreger IOM dog, at det er vigtigt, at der gøres noget ved migration som sker af nød. IOM opfordrer derfor til at gøre noget ved de bagvedliggende drivkræfter for udvandring af nød snarere end at kriminalisere migranter, der flygter fra lande, hvor omstændighederne nødvendiggør det.

Swing understreger, at det store antal kriser i verden, ebola og klimaforandringer øger antallet af mennesker, som ikke har nogen anden mulighed end at migrere, hvilket der skal gøres noget ved.

”Vi skal adressere faktorerne, som er drivkræften bag migration af nød ved at arbejde sammen, og vi skal samtidig sørge for, at vores politiske lederskab bekæmper xenofobi,” siger Swing.

Antallet af mennesker, der er tvunget fra hus og hjem er det højeste siden Anden Verdenskrig med 33,3 millioner internt fordrevne og 16,7 millioner flygtninge.

Cirka 5.000 migranter døde under deres rejser i år, hvilket gør 2014 til det år med flest dødsfald på grund af migrationer indtil dato. Særligt er mange omkommet i Middelhavet, hvor 3.000 har mistet livet.

Derfor ønsker IOM at give adgang til bedre og mere sikker migration. Dette skal gøres ved at øge samarbejdet omkring mobil arbejdskraft, samtidig med, at familiesammenføringer skal gøres lettere. Samtidig skal jobskabelse øges i migranternes oprindelseslande.

”Mange migranter frarøves deres frihed i stedet for at blive mødt med empati og beskyttelse. Vedvarende diskrimination mod migranter skaber ulighed og fører desværre til social uro og vold,” siger FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon.

 

 

Relaterede artikler

Endnu flere liv kan gå tabt i Middelhavet

Fanget, forladt og fortabt

UNHCR: Vi må sætte en stopper for død på havene

 

IAMAMIGRANT