Myanmar står overfor ny katastrofe uden tilgang til hjælp

0
422

Hvis ikke Myanmars junta tillader hjælpearbejdere hurtigere adgang til landet, vil det resultere i en ny katastrofe, advarede FN’s Kontor for Koordinering af Humanitær Nødhjælp (OCHA).

Talspersonen for OCHA Elizabeth Byrs sagde, at 12 dage efter cyklonen ramte landet, havde FN og organisationens partnere kun nået frem til ca. 270 000 personer i de risikoramte områder, hvilket er mindre end en tredjedel af de påvirkede efter cyklonen. Vejrprognosen tyder på voldsomme regnfald, hvilket yderligere vil hæmme den fremtidige hjælpeindsats. Byrs opfordrede til at benytte luft- og vandveje for at lede store mængder hjælp ind i landet så hurtigt som muligt.

Ifølge Myanmarregeringens officielle dødstal er næsten 32 000 personer omkommet og over 34 000 meldes savnet.

Walter Kälin, som er Generalsekretærens repræsentant for internt fordrevne folk understregede Generalsekretærens nyligt udtrykte frustration med hjælpearbejdets langsomme tempo med udtalelsen: “Personer, der er påvirket af naturkatastrofer har de samme rettigheder og friheder som alle andre personer, især hvad angår retten til mad, rent drikkevand, husly, tøj og essentiel sundhed og hygiejne.”