Myanmars minoriteter har stadig ikke set fordelen ved reformer

0
425
Foto: Nyan Lynn/IRIN

Foto: Nyan Lynn/IRIN

18. april 2014 – Tre år efter at Myanmar fik sin første civile regering, siger mange af landets 135 forskellige etniske minoritetsgrupper, at de endnu ikke har set forandringer i landet.

”De [regeringen] er ligeglade med os. Vi ved ikke hvad de taler om i Naypyidaw [hovedstaden]”, siger Naing Law, som er Chin af etnisk oprindelse, og bor i landsbyen Hla Laung Pan i Chin-staten i det nordvestlige Myanmar.

Myanmar blev styret af en undertrykkende militærregering fra 1962 til 2011, hvilket forårsagede massive problemer med miner i de etniske minoriteters områder, samt økonomiske sanktioner fra USA og Europa. I 2011 frigav den nye præsident Thein Sein politiske fanger, tillod forsamlingsfrihed og frigav pressen, hvilket alt sammen gav håb for fremtiden for landet.

Efter reformer i landet steg bistanden, Hillary Clinton besøgte landet, og forholdet til vesten blev bedre. Men de etniske minoriteter i landet lever stadig i dyb fattigdom ifølge en rapport fra 2013. Der er stadig en dyb kløft mellem befolkningsgrupperne i landet, og da minoriteterne udgør en tredjedel af befolkningen i landet, kan konflikterne underminere landets stabilitet.

”Vores folk har ikke nydt godt af reformerne endnu” medgav Oo Hla Saw, som er medstifter af Arakan Nationalpartiet i Rachine-staten, og forklarede at der for eksempel stadig ikke er ordentlige broer og veje til at forbinde Rachine med resten af Myanmar.

Kilde: IRIN NEWS.