Myggenet er et afgørende skyts i kampen mod ”den stille dræber”

0
441
Myggenet - et magtfuld skyts mod "den stille dræber". Foto: Gates Foundation. Creative Commons.

Myggenet - et magtfuld skyts mod "den stille dræber". Foto: Gates Foundation. Creative Commons.

25.04.2015 – Dødstallet for malaria, den stille dræber, er næsten halveret siden starten på det 21.århundrede.

Denne gode nyhed skyldes en øget tilgængelighed af insektmiddelbehandlede myggenet og massive forbedringer indenfor effektiv malariadiagnosticering og behandling.

I Sydsahara havde næsten halvdelen af alle de, som var i risiko for malariasmitte, adgang til disse myggenet i 2013. Tilbage i 2004 var denne mulighed kun forbeholdt 3 procent af befolkningen. Tilsvarende er antallet af diagnosetest på globalt plan eksploderet fra 46 millioner i 2008 til 319 millioner i 2013.

Malariatest. Foto: Flickr Gates Foundation. Creative Commons.Det FN-støttede partnerskab ‘Roll Back Malaria’ konstaterer, at 64 ud af 97 lande nu er klædt på til at nå over målstregen i forhold til FN’s udviklingsmål, som bl.a. sigter på, at halvere malaria før 2015.

Kort sagt: færre folk bliver smittet med malaria og flere får den medicin de har brug for.

”Den storslåede præstation er et klart bevis på, at vi kan vinde den globale kamp mod malaria. Vi har både redskaberne og ‘know how’”, siger FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon. ”Vi har hårdt brug for, at få disse myggenet ud til alle de, som er i fare for at blive smittet i Sydsahara– ikke blot halvdelen. Vi er nødt til at gøre noget ved det seneste fald af indedørs myggespray, som udgør et effektiv middel mod infektionerne. Og vi er nødt til at gøre mere for de millioner af mennesker, som ikke kan blive testet og behandlet for malaria. Vi er også nødt til at takle resistensen overfor insektmidlerne og medicinen.”

Omkostningseffektive investeringer

FN estimerer, at der er brug for 100 milliarder dollars for at eliminere den myggebårne sygdom før 2013. Dette lyder måske som mange penge, men faktisk udgør det kun en brøkdel af det globale madspild, som svarer til 750 milliarder dollars.

Malariapatient i behandling i Mogadishu. Foto: FN-foto / Tobin Jones

Desuden er det en investering med ”et signifikant afkast”: 12 menneskeliv kan reddes, og næsten 3 milliarder tilfælde kan afværges på globalt plan. Dertil kan der høstes en global gevinst på 270 milliarder dollars, hvis sygdommen alene udryddes i Sydsahara.

”En ny generation får nu muligheden for at vokse op og bidrage til deres samfund, takket være det arbejde, som malariafællesskabet har udrettet,” siger Jan Elliasson, FN’s vicegeneralsekretær.

”Kampen mod malaria er i sandhed en af de mest omkostningseffektive investeringer i folkesundhed i vor tid.

Vi har ikke råd til at stoppe med at investere nu.”

Idag markerer FN den internationale malariadag.

 

Relaterede artikler

Bedre kontrol og behandling fører til dramatisk reduktion af malariatilfælde

Malaria tager livet af mange flere end ebola

Sidste stik for malaria?