Nu kan du stemme på din favoritfilm

0
398
mobileeskimo

mobileeskimo

4.11.2015 – I sommer opfordrede FN i samarbejde med Mobile Film Festival filmskabere fra hele verden til at lave en film om klimaforandringer på et minut med deres telefoner. Bidragene er kommet ind, og nu er det på tide at kåre en vinder.

Se alle bidragene, og stem på din favorit på www.mobilefilmfestival.com. Fristen for at stemme er 30. november.

Den samlede vinder får et tilskud på 30.000 euro, sponsoreret af BNP Paribas, til at lave en ny film indenfor et år.

Derudover vil der blive uddelt priser i kategorierne bedste skuespillerinde, bedste skuespiller, bedste manuskript og en publikumspris ved fremvisningen i Paris d. 7. december. The Mobile Film Festival, der bliver afholdt for 11. gang, er den første til at fejre kortfilm optaget på mobiltelefoner. Festivalen handler om at finde og støtte unge filminstruktører ved at give dem muligheden for at være del af én udfordring baseret på én unik idé: 1 mobiltelefon, 1 minut, 1 film.

Dette års Mobile Film Festival fokuserer på klimaforandringer op til klimakonferencen COP21 i Paris i december.

Bruno Smadja, grundlægger af The Mobile Film Festival, siger: ”Vi er meget glade for og beærede over samarbejdet med FN om denne meget unikke udgave af festivalen. Vi ønsker at give filmskabere fra hele verden en mulighed for at fortælle deres historie og dele deres visioner i forbindelse med klimaforandringerne – alt sammen igennem en mobiltelefon, hvilket ikke behøver være dyrt. Vi ønsker at give en generation af kreativt tænkende kunstnere muligheden for at tage del i en enorm, global begivenhed.”

mobilefilmfestival