Nordisk Rap It Up finale i Stockholm den 14.oktober

0
426
alt

altDet begynder at blive spændede op til den store nordiske rap-konkurrence Rap It Up. Inden længe bliver det nemlig offentliggjort, hvilke fem rappere – én fra hvert nordisk land – som går videre til den store nordiske finale i Stockholm. Programmet for finaleaftenen vil bestå af live-koncerter, gæsteoptrædener samt en nordisk paneldebat.

De fem finalister vælges ud af en jury bestående af hiphop-eksperter fra hele Norden, heriblandt Johan “Organismen” Hellquist (SE), Per Vers (DK), Joddski (NO), XXX Rotweiler (IS) og Redrama (FI) samt producenten Salla/The Salazar Brothers (SE) og radio-profilen Ametist Azordegan (SE).
 
Den 14. oktober løber finalen af stablen i Levas lokaler i Kulturhuset i Stockholm. De fem finalister optræder live, hvorefter en jury kårer vinderen som belønnes med 1000 euro og en mulighed for at indspille sammen med The Salazar Brothers i Redline studiet. Alle, uanset alder, kan overvære finalen ganske gratis. Den kendte rapper On-Ree spiller musik i løbet af aftenen.

I løbet af finaleaftenen afholdes ligeledes en paneldebat. Deltagerne vil debattere ungdomskultur, integration og hiphop i Norden. Deltagerne i paneldebatten vil blandt andet være:  Ametist Azordegan (SVE), Amir Ghomi (DK), Redrama (FI) og Þorsteinn Lár Ragnarsson (IS) fra den islandske rapgruppe XXX Rotweiler.