Diplomat: FN’s fredsbevarende styrker skal forblive fleksible og tilpasse sig den øgede efterspørgsel

0
416

De Forenede Nationers fredsbevarende missioner skal fortsætte med at udvikle sig i en periode med vedvarende høj efterspørgsel. Antallet af blå hjelme, som er udstationeret rundt om i verden, er historisk højt på næsten 100.000 mand og fortsat stigende og det årlige budget er mere en fordoblet på fem år til 5,7 milliarder dollars, sagde en højtstående FN diplomat i dag.

”Evnen til fornyelse har været redningslinie for FN fredsbevaring” sagde Vice-Generalsekretær for Fredsbevaring, Jean-Marie Guéhenno, til Generalforsamlingens Specialkomité for Fredsbevarende Missioner. Der redegjorde han for en række nye planer, fra FN’s rådgivende rolle inden for militær og politi for en styrke fra Den Afrikanske Union i Sudans krigshærgede Darfur region til personel på udlån fra andre missioner såsom Øst-Timor, Libanon og Nepal.

”Det er på denne tilpasningsevne vi nu må bygge”. Vi må udvikle vores forandringssevne til et redskab for at skabe en stærkere, mere professionel og effektiv fredsbevaring, selv i en periode med stor operativ efterspørgsel.

Han fremhævede den nye strukturreform, foreslået af Generalsekretær Ban Ki-moon, om at dele det nuværende departement for fredsbevarende missioner (DPKO) op i et departement for fredsmissioner og et for feltstøtte, begge ledet af en Vice-Generalsekretær, svarende til ledelsesniveauet for dagens DPKO-chef. De to nye departementer skal være specialiseret, men arbejde tæt sammen.

Hele artiklen (in English)