FN- rapport: Signifikant fremskridt i de fattigste landes gældslettelser men handel og nødhjælp er stadig betydelige barrierer i opnåelsen af målene om bekæmpelse af fattigdom.
Forbedret adgang til medicin og teknologi men flere behov skal opfyldes
(Forende Nationer, New York, 4. september) Samtidig med at verdens ledere forbereder en gennemgang af fremskridt inden for global udvikling i New York senere på måneden, melder en FN-rapport om betydelige fremskridt angående gældslettelser til verdens fattigste lande men ikke i opfyldelsen af handels- og bistands forpligtelser.
Donorer vil blive nødt til at forøge deres udviklingsbistand med USD18 milliarder om året fra nu af og indtil 2010, hvis de skal kunne indfri de tidligere aftalte mål.
Rapporten gennemførelse af det globale samarbejde for at opnå Årtusindemålene blev forberedt af Årtusindemålenes Taskforce gruppe, som blev oprettet af FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon for at følge internationale forpligtelser om bistand, handel og gæld og for at følge fremskridt indenfor adgang til livsvigtig medicin og teknologi.
”År 2008 burde markere et vendepunkt indenfor fremskridt i opnåelsen af Årtusindemålene”, udtalte Generalsekretær Ban Ki-moon. ”Denne rapport skal åbne folks øjne. Den giver en værdifuld indsigt i, hvor i processen det globale samfund er for at møde dets forpligtelser og hvor, vi skal styrke vores indsats i den anden periode for Årtusindemålene. Dette dokument vil blive et uundværligt redskab, når verdens ledere samles ved et vigtigt møde i New York den 25. september for at identificere måder, hvorpå der aktivt kan deltages for at nå målene.”
Bistand og handel – kritiske brud i internationale handlinger
Selvom donorer siden 2000 har forøget den officielle udviklingsstøtte (ODA), er bistandshjælpen faktisk blevet formindsket over de seneste år og med 4.7 % i 2006 og ydereligere med 8.4 % i 2007. På G8 topmødet i Gleneagles i 2005 lovede donorlandene årligt at forøge den totale ODA med USD 50 milliarder inden år 2010, men det er ikke realistisk. Forøgede ydelser på USD18 milliarder mellem 2008 og 2010 ville møde de aftalte mål og bringe den totale bistandsydelse op på 0.35% af OECD landenes årlige brutto national produkt (BNP) – dog kun halvvejs mod FN’s mål på 0,7 %.
Sammenbruddet af Doha – runden for handelsforhandlinger i juli var et tilbageslag for de udviklingslande, der med henblik på at reducere fattigdom ønskede at udnytte de ekspanderende globale handelsmuligheder. Doha runden blev lanceret i 2001 og havde til hensigt at opfylde et af Årtusindedeerklæringens mål, nemlig at stabilisere et ”åbent, ligeværdigt, regelbaseret, forudsigeligt og ikke – diskriminerende multilateralt handel – og finanssystem.”
Ifølge rapporten får kun 79 % af al eksport fra de mindst udviklede lande toldfri adgang til de udviklede landes markeder. Dette ligger langt under målet fra 2005, der foreskrev hele 97 %. Landbrugsstøtte var ligeledes et betydningsfuldt Doha emne. Der er kun sket en svag reduktion af told på landbrugseksport, mens landbrugsstøtten fra OECD landene forbliver høj – USD 363 milliarder i 2006 hvilket svarer til næsten fire gange ODA niveauet samme år.
Tegn på fremskridt
Gældslettelser er eller vil blive tildelt 33 ud af 41 mulige lande, hvilket vil slette mere end 90 % af deres udlandsgæld. Der er dog behov for yderligere handling for at sikre gældslettelser i de resterende otte lande og ligeledes for at støtte andre i at forbedre gældsledelse for at undgå at ende i en nødsituation. I 2006 brugte 52 udviklingslande flere penge på gældsydelser end på offentlig sundhed. Yderligere ti lande brugte flere penge på gældsydelser end på uddannelse.
Den praksis at modtagerlande er tvunget til at tilegne sig varer fra donorlande er i høj grad blevet reduceret siden 2001 ifølge rapporterne. Men mange kriterier for kvaliteten af bistand, især forudsigelighed og relevans i forhold til udviklingsmålene for udviklingslandene, skal forbedres.
Adgang to medicin og teknologi
Adgang til HIV/AIDS, malaria og tuberkulosehelbredende medicin er blevet forbedret. Dog er tilgængeligheden af billig, livsvigtig medicin stadig langt fra tilstrækkelig i både den offentlige og private sektor, og stor spredning i prisniveau betyder, at livsvigtig medicin ofte ikke er tilgængelig for fattige mennesker. Rapporten fandt, at tilgængelig medicin kun opfyldte en tredjedel af behovet i den offentlige sektor, og at den gennemsnitligt koster 250 % mere end den internationale markedspris. I den private sektor er to tredjedele tilgængelig men koster gennemsnitlig ca. 650 % mere end den internationale markedspris.
Udviklingslande har enestående adgang til ny information og kommunikationsteknologier og over 77 % af befolkningen kan modtage mobilsignal, hvilket er en stigning fra 46 % i 2001 og fra 28 % til 54 % i den samme periode i Afrika syd for Sahara. Men det digitale skel mellem I-lande og U-lande bliver stadig større inde for teknologi med moderne informationsdeling (så som bredbånds internetforbindelse). Dette gøres ikke bedre af den realitet, at mere end 30 % af befolkningen i udviklingsverdenen stadig lever uden elektricitet.
Vigtige samarbejdsaftaler i udviklingslande
Det noteres i rapporten, at mange udviklingslande har behov for bedre integration af handel og konkurrence i deres udviklingsstrategier for bedre at kunne udnytte deres handelsmuligheder. Mange har ligeledes brug for at eliminere skatter på essentiel medicin og tillade adgang til generelle subsidier til lavere priser.
Alt i alt peger rapporten på, at der er behov for en intens indsats på det ottende Årtusindemål, som fokuserer på det globale samarbejde og støtter de syv andre mål, der blev sat i Årtusindeerklæringen, hvis målene inden for bekæmpelse af fattigdom skal nås.
Media contacts:
Michael Coleman, +1 212 906 5377, [email protected]
Margo Buchanan, +1 212 906 6592, [email protected]
François Coutu, +1 917 367 8052, [email protected]
Martina Donlon, +1 212 963 6816, [email protected]
Website: www.un.org/esa/policy/mdggap
