Europæere siger NEJ til vold mod kvinder: 30 finalister udvalgt. Publikumsfavoritten er allerede fundet!

0
422
title

title

Publikumsfavoritten i FNs reklame konkurrence Create4theUN, er nu fundet, efter mere end 120.000 har givet deres mening til kende på www.create4theun.org.


 

Gjoke Gojani’s bidrag “Treat me like a woman”, endte med at få flest stemmer.

“Jeg tror jeg vandt fordi mange opfatter mit arbejde som originalt og at jeg ikke blot viser kvinder som et passivt objekt, men aktive deltagere i kampen for at mindske vold mod kvinder,” forklarer han
Med kåringen af publikumsfavoritten, der vandt foran mere end 2700 bidrag fra 40 lande, er første etape af konkurrencen afsluttet.

Nu mangler man blot at finde den overordnede vinder blandt 30 udvalgte finalister, der har rødder i 15 forskellige lande. Samtlige top-30 fotos kan ses på create4theun.org. Den endelige vinder udpeges af en jury, der har visepræsident i reklamegiganten Havas, Jacques Séguela, siddende for bordenden. Vinderen kåres ved en ceremoni i Bruxelles i oktober.

En speciel pris til det bedste bidrag i ungdomskonkurrencen, udvælges senere i august måned.

UNRIC, FN’s Regionale Informations Center for det Vestlige Europa tog initiativ til konkurrencen i samarbejde med “UN Women”, der er FN’s nye afdeling for ligestilling og kvinders rettigheder.

“Målet med konkurrencen var at øge fokus på problemet og gøre op med et tabu ved at opfordre Europas kreative miljøer til at bidrage. Et billede siger mere end tusinde ord – tak til alle europæere, udtaler UNRIC’s chef, Afsané Bassir-Pour.