Obstetriske fistler – et overset problem

0
699
UNFPA 2.0 Generic (CC BY-NC-ND 2.0)

UNFPA 2.0 Generic (CC BY-NC-ND 2.0)

23. maj 2014 – Har du aldrig hørt om om obstetriske (gynækologiske) fistler? Det er ikke så mærkeligt. Det er der sikkert tre grunde til. For det første er lidelsen næsten ukendt i industrilande. For det andet påvirker det hovedsageligt fattige mennesker i landområder, og sidst men ikke mindst påvirker det kun kvinder. I vores moderne verden, med medicin og teknologi, er der stadig 800 kvinder hver dag der dør af komplikationer i forbindelse med fødsler. Men det er kun en del af grunden til tragedien. For hvert dødsfald, er der flere kvinder, der lider af invaliderende skader, som for eksempel obstetrisk fistel.

Obstetrisk fistel betyder, for at sige det simpelt, at der kommer et hul i fødselskanalen. Det skyldes en lang vanskelig fødsel på grund af mangel på rettidig og passende lægebehandling. I de fleste tilfælde, er barnet enten dødfødt eller dør inden for den første uge efter fødslen. Moderen får en ødelæggende skade – en fistel – der gør hende inkontinent. Mange kvinder og piger med fistel undgås af deres familier og lokalsamfund, hvilket gør både fattigdommen og lidelsen endnu værre. Fistler plejede også at være en udbredt lidelse i Europa, men blev næsten udryddet i sidste del af 1900-tallet og begyndelsen af det tyvende århundrede takket være generel forbedret obstetrisk behandling og brugen af kejsersnit i særdeleshed.

At leve med fistel er forfærdeligt. De kvinder, som er ramte, har ofte ikke andet valg end at indhylle deres kønsdele i stof. Når stoffet bliver gennemblødt og det ikke er muligt at udskifte dem, bliver de blot vredet og taget på igen. Kvinderne lider derfor under de ubehagelige lugte det medfører og er derfor ofte flove over at vise sig offentligt.

Som om det ikke er slemt nok, er ofre for obstetrisk fistel ofte svære at nå, de er ofte analfabeter og med begrænset adgang til sundhedsydelser, heriblandt fødsels- og reproduktiv sundhedsbehandling.

Men der er håb. I de fleste tilfælde kan obstetrisk fistel behandles ved et kirurgisk indgreb, indgrebet er forholdsvis simpelt og prisen er meget lav – kun omkring 450 USD eller knap 2500 danske kroner.

Men problemet med kvinder der lider af obstetrisk fistel er meget negligeret. Hvert år er der flere kvinder der rammes af denne lidelse. Det antages, at obstetrisk fistel rammer i 2 ud af 1.000 fødsler i industrilande. I Afrika og Asien er over 2 millioner kvinder ramt og der kommer mellem 50.000 og 100.000 nye tilfælde hvert år.

FN prøver at skabe opmærksomhed om dette problem, blandt andet ved at have en International dag for at stoppe obstetrisk fistel. Samtidig prøver FN at katalysere de indsatser forskellige mennesker gør for at undgå nye tilfælde og bringe hjælp til dem, som allerede er ramt af lidelsen. På denne dag minder Ban Ki-moon det internationale samfund om, “at registrere og at finde hver kvinde og pige der lider af obstetrisk fistel, kan hjælpe med at sikre at flere individer modtager behandling, overlevende forbliver raske og at deres børn trives.”