26. juni 2009

Jeg opfordrer alle FN’s medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til i god tro at ratificere og gennemføre konventionen mod tortur og bestemmelserne i dens valgfrie protokol. Jeg appellerer også til alle medlemsstater om at indbyde den særlige rapportør om tortur til at besøge steder, hvor personer er berøvet deres frihed, og til at tilbyde deres samarbejde så fuld og uhindret adgang bliver gjort muligt.
Denne dag er også en mulighed for at udtrykke solidaritet med torturofre og deres familier, og til igen at understrege behovet for, at alle regeringer forpligter sig til fuld oprejsning og rehabilitering til alle ofre for sådanne overgreb. FN’s Frivillige Fond for Torturofre støtter organisationer, der bistår torturofre og deres familier. Jeg takker alle fondens donorer, og opfordrer dem til at støtte dette vigtige arbejde.
Lad os på denne Internationale Støttedag for Torturofre bekræfte umisteligheden af alle mænd og kvinders rettigheder og værdighed. Lad os optrappe kampen mod tortur og grusomme, nedværdigende og umenneskelige behandlinger og straffe, uanset hvor de forekommer.
Ban Ki-moon, FN’s generalsekretær




