Migrationsspørgsmål debatteres i Stockholm

0
449
Noborder Network, 2.0 Generic (CC BY 2.0)

Noborder Network, 2.0 Generic (CC BY 2.0)

14. maj 2014 – Den 14-16. maj arrangeres det syvende Globale forum for migration og udvikling (GFMD) i Stockholm. Det er kulminationen på det svenske ordførerskab hos GFMD, som har varet 18 måneder.

Mødet åbnes af kronprinsesse Victoria, og FN’s generalsekretær Ban Ki-moon holdt åbningstale sammen med den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt.

Forummet samler over 500 delegerede fra mere end 140 lande og giver en unik platform for ministre, embedsmænd og repræsentanter for FN-agenturer og andre internationale organisationer til at mødes og udveksle viden og erfaringer om migration og udvikling. Mødet resulterer ikke i bindene beslutninger, men først og fremmest har det til formål, at skabe en platform, hvor grundlaget for øget samarbejde og konsensus kan tilføjes og udvikles.

Verdens 232 millioner migrantarbejdere bidrager enormt til verdensøkonomien. Den sum, de sender hjem, skønnes at være tre gange højere end verdens samlede bistand. I Danmark antages det, at indvandrere sender mellem 7 og 10 milliarder kroner hjem til deres respektive hjemlande.

De nøje overvågede grænser og strenge regler for arbejdskraft, der findes i mange lande i verden betyder, at mange indvandrere risikerer, at ende i en yderst vanskelig situation.

Ifølge ILO tvangsarbejder mindst 21 millioner mennesker, mange af dem er indvandrere.

Hverken Danmark, eller noget andet europæisk land, har underskrevet FN’s konvention om rettigheder for migrantarbejdere. Konventionen indeholder blandt andet migrantarbejderes ret til at organisere sig, hvilket er vigtigt, for at være i stand til at gøre krav på bedre arbejdsvilkår.

Migration og udvikling

Gennem historien er folk migreret, og i dag er der 232 millioner internationale migranter på verdensplan. Migration bidrager til udvikling og er et kraftfuldt værktøj til at bekæmpe fattigdom, da folk får mulighed for at øge deres indkomst og forbedre deres liv.

Indvandrere og diasporagrupper bidrager til overførsel af værdier, kompetencer og ifølge tal fra FN’s udviklingsprogram (UNDP), oplever indvandrere i nogle tilfælde en 15-dobling i indkomst, en fordobling af skolegang og en 16-fold reduktion af børnedødeligheden.

Følg med i GFMD live her.
GFMD på Twitter.
GFMD på Facebook.