1. oktober 2006
I det tiende og sidste år i min periode som generalsekretær, efter en lang karriere i de Forenede Nationers tjeneste, har jeg nu selv en personlig interesse i ældre menneskers skæbner og forhåbninger. Men jeg er blot en ud af 600 millioner mennesker i verden, som er over 60 år gamle. Efterhånden som folk over alt i verden kommer til at leve længere har hele den menneskelige slægt en interesse i at anspore til en produktiv, aktiv og sund alderdom. Hele verden kan se frem til gevinsten fra en styrket ældre generation, med potentiale til at bidrage kolosalt til udviklingen og arbejdet frem mod mere produktive, fredelige og bæredygtige samfund.
Derfor er temaet for dette års Internationale Ældredag ”Forbedring af livskvaliteten for ældre mennesker fremmer FN’s globale strategier”. Det er et opråb til alle samfund om at arbejde for en politik der vil gøre det muligt for ældre mennesker at leve i omgivelser der fremmer deres evner, underbygger deres uafhængighed og giver dem tilstrækkelig støtte og pleje.
Det betyder at man skal sikre huse, transport og andre forhold som gør det muligt for folk at bevare deres uafhængighed så længe som muligt, og giver dem muligheden for at ældes og alligevel forblive aktive indenfor deres lokalsamfund. Og lige så betydningsfuldt er det, at man anerkender og respekterer de ældre menneskers værdighed, autoritet, visdom og produktivitet i alle samfund, specielt i deres rolle som frivillige og givere af omsorg til flere generationer. Og det hænger igen sammen med at fremme et mere positivt syn på aldring.
På denne Internationale Ældredag henvender jeg mig til regeringer, den private sektor, interesseorganisationer, og folk overalt i verden for at få dem til at fokusere på opbygningen af et samfund for alle aldre – som den blev tænkt i den Internationale Handlingsplan for Aldring i Madrid, og på linje med FN’s Udviklingsmål og generelle agenda for global udvikling. Sammen kan og skal vi sikre os at folk ikke blot får længere, men også rigere, mere givende og meningsfulde
