Klimaforandringer og menneskelige aktiviteter er årsag til, at havenes sundhed forringes med alarmerende hastighed. Fra forsuring af vandet til forurening står havene over for en lang række trusler, som bringer både naturen og mennesker i fare.
Fra den 27. juni til 1. juli samles det internationale samfund til FN’s havkonference i Lissabon.
NGO’er opfordrer til et globalt mål om at beskytte mindst 30% af de marine habitater inden 2030 med vægt på “stærk beskyttelse” af økosystemer, hvor enhver aktivitet, der er skadelig for miljøet, skal forbydes.
Havene, der dækker 70% af jorden, forsyner os med ilt og mad. De regulerer klimaet og er hjemsted for 80% af livet på Jorden.
Havene bliver varmere, mere sure og indeholder mindre ilt. Havniveauet stiger også. Sammen med virkningerne af overfiskning, forurening og ødelæggelse af levesteder fører dette til tab af biodiversitet i havet.
Forurening
I dag udgør plastik 85% af affaldet i havet, hvilket bringer alt liv i havet i alvorlig fare.
Cigaretskodder, som hovedsagelig består af mikroplast, er det mest almindelige plastaffald, der findes på strandene. Når de farlige kemikalier indtages, forårsager de langsigtet dødelighed hos havets dyr og planter.
Disse mikroplaststoffer kommer også ind i fødekæden og er forbundet med alvorlige konsekvenser for menneskers sundhed, som kan omfatte ændringer i genetik, hjerneudvikling, åndedrætsfrekvens og meget mere.
En drastisk reduktion af unødvendig plastik er afgørende for at løse den globale forureningskrise, mener FN’s miljøprogram (UNEP).
Kemisk forurening er også et problem. Olie og andre skadelige flydende stoffer, gødningsstoffer og pesticider samt solcreme og farmaceutisk affald forårsager udviklingsforstyrrelser, svækket immunforsvar og nedsat frugtbarhed hos vandlevende arter.
Overfiskeri
Intensivt fiskeri er en stor trussel, fordi det udtømmer ressourcerne og destabiliserer økosystemerne. Denne praksis bliver imidlertid fortsat kraftigt støttet af regeringerne.
Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) overfiskes over en tredjedel af fiskebestandene i hele verden.
Overfiskeri skader også havbunden, især ved brug af store net, der slæbes af skibe langs havbunden.
I dag er kun 2,8% af havets overflade indtil videre beskyttet mod virkningerne af fiskeriet.
Nedbrydning af økosystemer
Hvert år absorberer havene 23% af de menneskeskabte CO2-emissioner og opfanger 90% af den overskudsvarme, der opstår som følge af disse emissioner.
På grund af den globale opvarmning og menneskelige aktiviteter stiger temperaturen hurtigt, og havene er overvældet.
Vandet bliver mere surt, hvilket øger antallet af “døde zoner”, som er forladt af dyreliv, der flygter fra at blive kvalt.
Den globale opvarmning og forurening fører til spredning af vira og bakterier samt en stigning i skadelige alger, som har en indvirkning på vandfaunaen, men også på mennesker.
Diversificeringen af menneskets aktiviteter i havene, især med hensyn til energiproduktion og minedrift, skaber også nye udfordringer for bevarelsen af havets liv.
Omkring 6% af vurderede fisk er truet eller næsten truet af udryddelse ifølge the International Union for Conservation of Nature (IUCN).
Hvis vi fortsætter ad denne vej, kan mere end halvdelen af verdens havarter være på kanten af udryddelse inden 2100.
FN’s Havkonference
Den kommende FN’s havkonference har til formål at finde videnskabelige løsninger for bæredygtigt forvaltede oceaner, f.eks. grøn teknologi og innovativ udnyttelse af havets ressourcer.
Konferencen har til formål at behandle truslerne mod havets sundhed, økologi, økonomi, forsuring, forurening, ulovligt fiskeri og tab af levesteder og biodiversitet.
Læs mere her:
