Pressemeddelelse: Nu starter seerafstemningen i “REClimate – film for klimaet”

0
422
alt

alt

Unge, klimasmarte og kreative filmbidrag er strømmet til klimafilmkonkurrencen REClimate som gennem efteråret har indbudt den nordiske ungdom til at filme for klimaet som en optakt til COP15 mødet i København.

Endelig er det blevet tid til seerafstemning og tid for juryen til at vælge vinderne som vil blive præsenteret ved en webgalla den 8. december. – Nutidens ungdom er fremtidens beslutningstagere og derfor er det ekstremt givende og meget betydningsfuldt at vi har modtaget så mange klimafilm, siger Josefin Lindberg, REClimate’s projektkoordinator.

Fra den 23. november kl. 16.00 kan man stemme på sit favoritbidrag på www.reclimate.net. Afstemningen afsluttes den 30. november og de fem bidrag med flest seerstemmer, samt tre film udvalgt af REClimate går videre til finalen hvor juryen udvælger en vinder.

Vores nordiske jury som består af kunstnere, skuespillere, klimaeksperter og filmpersonligheder udvælger i finalen vinderen af REClimate 2009. Finske skuespiller Samuli Vauramo, svenske rapper Timbuktu, danske skuespiller Cyron Melville, norske skuespiller Iram Haq og islandske filmekspert Dagur Karí er alle del af REClimate’s jury.

Tirsdag den 8. december kl. 11.00 præsenteres vinderen ved en klimavenlig og festlig webgalla på www.reclimate.net. Gallaen kan ses fra hele verden og vises også på COP15 mødet, hvor REClimate vil være til stede.

Tirsdag den 8. december kl. 20.30 er der præmierevisning af vinderfilmene og præmieoverrækkelse til vinderne. Dette finder sted i Klimaforum09 i København.

Præmier:
1. præmie – 2000 euro.
2. og 3. præmie – Sony Ericsson GreenHeart mobiltelefoner.
Hæderspriser uddeles også.

Du bydes hjertelig velkommen til at stemme på dit favoritbidrag og følge den spændende slutspurgt på REClimate!

For mere information og interview, kontakt REClimate’s projektkoordinator Josefin Lindberg på 0739232725 eller [email protected].

Filmkonkurrencen REClimate blev lanceret på initiativ af UNRIC’s nordiske kontor og kunsterne Björk og Sigur Rós ved en Náttura koncert i 2008. Projektet er siden blevet udviklet i samarbejde med Foreningen Naturens Forbund og dvoted.net med støtte fra blandet andet det Nordiske Ministerråd og det Skandinaviske Filminstitut.