13. juni 2014 – Den Centralafrikanske Republik (CAR) er i øjeblikket splittet på grund af en konflikt, hvor væbnede grupper dræber hinanden og de civile. Konsekvenserne er ødelæggende. Næsten hele befolkningen har desperat behov for mad.
“Som FN’s Fødevareprograms cheføkonom, tog jeg til Bangui for at analysere hvordan økonomien er blevet ramt, især i fødevaresektoren. Jeg var chokeret over hvad jeg så, og hvor hårdt krisen har ramt mennesker. Det bliver ikke meget værre end dette”, siger Arif Husain, cheføkonom i FN’s Fødevareprogram efter et besøg i landet.
Økonomien i Den Centralafrikanske Republik er i knæ, og landbrugssektoren, som er rygraden i landets økonomi, er forringet. Bare i 2013 faldt produktionen af fødevarer med mere end en tredjedel, produktionen af afgrøder blev næsten halveret og antallet af husdyr er mere end halveret.
Arbejdsløsheden vokser. Det anslås, at op til tre fjerdedele af arbejdsstyrken er ramt. Handels- og transportsektoren lider under, at en stor del af det muslimske samfund, som er en vigtig del af sektoren, er flygtet fra Den Centralafrikanske Republik, og store dele af landet er lammet som en konsekvens heraf.
Det største fødevaremarked i Bangui er nær sammenbrud, og det vil hurtigt løbe tør for varer. Omkring 70 % af de handlende er flygtet, og den aktuelle lagerbeholdning er mellem 10 og 20 % af hvad den var før krisen. Familier optager gæld for at overleve, de spiser mindre og sælger ud af deres værdier – det som er “den sidste udvej”, har været hverdag i mere end et år for mange mennesker.
“Hvis situationen ikke forbedres meget hurtigt, er der risiko for, at høsten vil være endnu dårligere i år i forhold til sidste år. Desuden har mange landmænd mistet deres frø, såsæd og redskaber, og sæsonen for plantning er allerede begyndt”, skriver Hussein.
FN’s Fødevareprogram (WFP) har, hverken i Den Centralafrikanske Republik eller i regionen som helhed, haft ressourcer til at implementere humanitære fødevarelagre inden regntiden. De ressourcer WFP har, er langtfra nok til at imødekomme den hastigt stigende efterspørgsel. Andre hjælpeorganisationer står overfor de samme dystre udsigter, når det gælder om at sikre tilstrækkelige ressourcer for at hjælpe i det omfang det er nødvendigt.”
Alt peger på en lang og bekostelig humanitær indsats, i det mindste for de næste 18 måneder. Kombinationen af usikkerhed, ødelæggelse, forstyrrelser af handel og transport, regntiden og mangel på ressourcer er en stor udfordring for alle.
“Vi er nødt til at øge indsatsen og gøre meget mere nu,” slutter Hussein. “For hver dag der går, vil situationen blive vanskeligere, dyrere og kræve endnu flere uskyldige liv.”
Kilde: OmVärlden
