Project Everyone: Fra Mr. Bean til verdensmålene

0
472

NewsletterProjectEveryone

September 2015 – Richard Curtis er verdenskendt for film som Fire bryllupper og en begravelse, Mr. Bean, Love Actually og Bridget Jones’ dagbog. Han er også manden bag organisationen Comic Relief og indsamlingskampagnen ”Red Nose Day”.

Denne er artikel er en del af septembers nordiske nyhedsbrev fra UNRIC.

Det sidste år har den britiske filmmager arbejdet for FN med at skabe opmærksomhed om noget helt andet: Verdensmålene. Det samarbejde har resulteret i Project Everyone og den såkaldte Global Goals-kampagne.

”Jeg så frem til 2015 og tænkte, at jeg ville gøre noget for at sørge for, at disse mål bliver så kendte som overhovedet muligt. Jeg vil have, at alle ved, hvad det er for nogle mål, for det var ikke tilfældet med de gamle 2015-mål,” siger Curtis.

Frem mod vedtagelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling i New York i slutningen af september har Curtis arbejdet sammen med internationale kunstnere, musikere og kendisser for at skabe opmærksomhed omkring dem.

Han beskriver Project Everyone som ”en slags hjemmelavet lille organisation”, der gør brug af alle ressourcer og kanaler for at fortælle verden om verdensmålene.

”Vi bliver nødt til at være til stede på Facebook. 92 procent af verdens befolkning hører fortsat radio mindst en gang om ugen, så der skal vi selvfølgelig også være. Og vi har lavet en biografreklame, der skal vises i så mange biografer verden over som overhovedet muligt,” siger Curtis i et interview med UN News Centre.

richard 2Store fodboldklubber som Liverpool, Tottenham Hotspurs (ja, Christian Eriksen var også med) og Crystal Palace har været en del af Dizzy Goals- udfordringen for at sætte fokus på verdensmålene og opfordre andre til at gøre det samme. Også musikfestivalen Global Citizen Festival, der bliver arrangeret i New York for fjerde år i træk, bidrager til at sprede budskabet ved at holde koncerter lige efter vedtagelsen af verdensmålene.

Kendte kunstnere som Coldplay, Ed Sheeran, Pearl Jam og Beyoncé skal optræde til årets koncerter, der vises på BBC Worldwide.

”Tv-programmet skal indeholde de bedste musikalske øjeblikke fra koncerten, men også stærke kortfilm, der forklarer, hvad 2015-målene har opnået, og hvad de nye verdensmål er,” siger Curtis.s til tv-stationer verden over.

De næste 15 år skal der arrangeres tilsvarende koncerter i forskellige byer rundt om verden. Curtis siger, at Project Everyones besked til verdens ledere er, at dette er en unik mulighed for at opnå store ting både nationalt og internationalt.

”Jeg så en fantastisk tegning, der opsummerer det hele for mig: Det er et billede af en båd midt i Middelhavet ved siden af en lille båd fuld af flygtninge. En mand råber ned fra den store båd: ’Hvor er i fra?’ ’Jorden,’ svarer flygtningene. Og denne idé om at jorden er vores hjem… Du bør kæmpe for dit eget hjem, men også for ‘dit store hjem’.”

Denne er artikel er en del af septembers nordiske nyhedsbrev fra UNRIC.