“Intet om os uden os”

0
486
Roma pige i Ukraine. Foto: Flickr / Steve Evans 2.0 Generic (CC-BY-NC 2.0)

 Roma pige i Ukraine. Foto: Flickr / Steve Evans 2.0 Generic (CC-BY-NC 2.0)

08.04.2015 – FN’s særlige udsending for minoriteter, Rita Izsák, opfordrer det internationale samfund til at styrke dets politiske forpligtelse i kampen mod den dybt forankrede sociale og strukturelle diskrimination, som fortsætter med at krænke romaernes menneskerettigheder.

Romaerne er Europas største minoritet, der groft estimeres at udgøre op til 12 million mennesker. På den internationale dag for romaer, opfordrer menneskerettighedseksperten regeringer til at bringe denne befolkningsgruppes menneskerettigheder i centrum for deres politikker.

”Diskrimination og racisme mod romaerne tager en række forskellige former, der strækker sig fra den stille ligegyldighed til had og vold mod individer og hele samfund. Endvidere har den voksende populisme og ekstremisme i mange lande, hvor romaerne udgør en betydelige del af befolkningen, uddybet de samfundsmæssige skel, som har ført til øget stigmatisering af romaerne. Desværre har dette skabt mindre følsomhed i offentligheden og genoplivet myter om romaer, som værende kriminelle, mindreværdige og uværdige”, konstaterer hun.

Politiske og offentlige ledere spiller en afgørende rolle i at bekæmpe fordomme og diskriminationen mod romaerne. De kan styrke det grundlæggende demokrati -og regeringsgrundlag og promovere hvor vigtigt det er, at minoriteter beskyttes på linje med internationale standarder, bl.a. indenfor rammerne af FN’s erklæring om rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige mindretal. Den særlige udsending fremhæver også mediernes ansvar for at sikre en objektiv portrættering af romaerne, afholde sig fra sensationspræget mediedækning, og at give plads til romaernes egen repræsentation.

”Der er et presserende behov for at den politiske vilje styrkes, særligt på nationalt og lokalt niveau, samt at man er mere åben overfor at lære af tidligere fejl i politikker og planlægning, så opmærksomheden på spørgsmål der relaterer sig til romaerne og deres lederskab styrkes, og den onde cirkel af stigmatisering, diskrimination og marginalisering brydes. “

Den særlige udsending er også dybt alarmeret over den manglende repræsentation af romaerne på lokalt, nationalt og internationalt beslutningstagningsniveau, særligt i institutioner, som eksplicit er skabt for at beskytte og promovere deres rettigheder.

I lyset af den hidtil usete repræsentation af intellektuelle, fagfolk og aktivister i romaernes samfund, skal sloganet “intet om os uden os” i højere grad fremhæves i kampen for romaerne rettigheder.

Relaterede artikler:

Frankrig kritiseres for behandling af Romaer

FN eksperter: Lande skal konfrontere diskriminationen mod romaer

Kommentar: Romaerne – de andre europæere