FN’s sikkerhedsråd fordømmer Charlie Hebdo angreb

0
432
fn, unric, fn's sikkerhedsråd, Charlie Hebdo, ytringsfrihed, fn's specialrapportør for ytringsfrihed

fn, unric, fn's sikkerhedsråd, Charlie Hebdo, ytringsfrihed, fn's specialrapportør for ytringsfrihed

8.januar 2015 – FN’s sikkerhedsråd fordømmer på det stærkeste “det barbariske og kujonagtige terrorangreb på det franske satireblad, Charlie Hebdo.

“Medlemmerne af Sikkerhedsrådet fordømmer stærkt denne intolerable terrorhandling, der er målrettet mod journalister og en avis.”

Medlemmerne af Sikkerhedsrådet understreger behovet for at kæmpe mod trusler mod den internationale fred og sikkerhed, som det står skrevet i FN-pagten. Videre gør medlemmerne det klart, at ingen terrorhandling kan retfærdiggøres.

FN’s specialrapportør for ytringsfrihed, David Kaye, har også fordømt angrebet på journalisterne på Charlie Hebdo i Paris:

“Dagens angreb er et af de værste angreb på journalister og den frie presse i nyere tid. På et tidspunkt som dette er det er essentielt at holde fast i den frie presses vigtighed i demokratiske samfund.”

“Nogle vil opfordre karikaturtegnere til at være mere forsigtige. Jeg opfordrer til det modsatte.”

“Jeg vil gerne udtrykke min solidaritet med journalister, satirikere og artister, som bliver truet, og jeg forventer, at politikere uanset tilhørsforhold fordømmer dette angreb,” siger specialrapportøren.