Revurder Fattigdom – rapport om verdenssituationen anno 2010

0
407

3. Februar, 2010

alt

Under temaet Revurder Fattigdom (Rethinking Poverty) har FN’s afdeling for økonomiske og sociale anliggender (ESA) udgivet dette års udgave af rapporten om verdens sociale tilstand. Skriftets formål er at bidrage til en nytænkning af fattigdom og hvordan den kan blive udryddet – et mål som også indgår i FN’s 2015-mål.  

Rapporten er et opgør med, og et skifte væk fra, markedets fundamentalistiske tænkning, politik og praksis, der har domineret de seneste årtier. Den påpeger, at den store afhængighed af markedskræfterne og den økonomiske liberalisering har været med til at forsømme national- og udviklingsorienterede strategier, hvilket har været til skade for verdens fattige. Erfaringer har vist at økonomisk vækst er nødvendig, men ikke tilstrækkelig for at reducere fattigdom i dens forskellige afskygninger.

En vigtig pointe i den forbindelse er, at regeringerne må spille en større rolle i forhold til udviklingen ved at integrere økonomiske og sociale politikker, der støtter inklusiv produktion og vækst i beskæftigelsen. Rapporten stiller således skarpt på bæredygtig udvikling og ligheds-politikker, der er mere hensigtsmæssige i forhold til nationale forhold og omstændigheder.

Det er muligt at læse og downloade den fulde rapport eller at læse udvalgte kapitler.
 
Kilde: UN Pulse