Oktober 2016 – ”Jeg tror, at vi har meget at vinde ved øget samarbejde mellem byerne i vores region og de nordiske lande, i stedet for kun at kigge langt efter byerne på andre kontinenter. Der er mange gode erfaringer at lære fra hinanden,” siger Caroline Wrangsten, Ungdomsofficer for det svenske FN-Forbund og ungdomsdelegeret for den svenske delegation ved Habitat III-konferencen, som fandt sted i Quito den 17.-20. oktober i år.
Wrangsten har tidligere erfaringer med problemer relateret til byudvikling, idet hun førhen har arbejdet med dette hos den svenske tænketank, Global Utmaning, i Stockholm. Hun var blandt forskerne og redaktørerne på rapporten, ”Nordiske Urbane Måder – Lokal formandskab, styring og ledelse for bæredygtig udvikling” (Nordic Urban Ways – Local leadership, governance and management for sustainable development), hvilket blev produceret af Global Utmaning i samarbejde med FN-Habitat. Rapporten præsenterer resultaterne fra projektet, ’Ledelse for bæredygtige byer – Nordiske Urbane Måder’, hvilket har undersøgt den igangværende urbanisering ved at præsentere et udvalg af nordiske byer som gode forbilleder i en global sammenhæng.
Undersøgelsen blev udført i lyset af det 11. Verdensmål for bæredygtig udvikling fra 2030-dagsordenen, som fokuserer på bæredygtige byer og lokalsamfund, og den blev lanceret under den tredje FN-konference om bosætning og bæredygtig byudvikling – Habitat III – i Quito, Ecuador.
Undersøgelsen indeholder flere komponenter, hvor forskellige tematiske områder inden for bæredygtig byudvikling er blevet undersøgt – såsom bosætning, transport, miljø og deltagelse. Det primære fokus har været på løsninger og modeller udviklet i forskellige nordiske byer, herunder København, Reykjavík, Lillestrøm, Lahti og Umeå. Formålet med projektet var at demonstrere betydningen af lokal praksis inden for bæredygtig byudvikling ved at præsentere gode initiativer, som for eksempel planlægningsstrategier, systematiske løsninger og modeller for samarbejde, der er blevet udviklet i en række nordiske byer og kommuner.
Som forsker bag rapporten har Wrangsten interviewet borgmestre og embedsmænd fra forskellige nordiske byer, og endvidere deltog hun ved flere rundbordssamtaler med aktører fra forskellige dele af samfundet.
”I en global sammenhæng er det interessant, at de nordiske byer har en så høj grad af selvstændighed, og hvordan bæredygtighed kan arbejdes med på dette grundlag. Den vigtigste lektie fra de nordiske lande er således den førende rolle, byer har for global bæredygtig udvikling. Formålet med rapporten er at sprede by-systemer til ledelse, forvaltning og implementering af de nordiske byer.”
Rapporten fremhæver, at vigtigheden af lederskab i bæredygtige byer går ud over byernes egen beslutningstagen. I en bæredygtig by er der en grænseflade mellem lokale ledere, virksomheder, borgere – lige såvel som imellem niveauerne. Dette er noget de nordiske byer traditionelt set har været gode til.
Til trods for dette har de nordiske lande dog også nogle aspekter, de har brug for at arbejde mere på: ”De nordiske byer halter bagefter, når det kommer til social bæredygtighed.” Ifølge Wrangsten bør de nordiske lande også begynde at tænke mere langsigtet.
En faktor, Wrangsten fremhæver, er samarbejde mellem nordiske byer, og at der er meget, de kan lære fra hinanden.
”Det er vigtigt at skabe platforme for samarbejdet. Ellers er der risiko for, at vi vil konkurrere med hinanden om at blive ’den mest bæredygtige by’.”
Efter at have tilbragt nogle intense og inspirerende dage på konferencen i Quito har Wrangsten samlet mange erfaringer, hun kan bringe med hjem til Sverige og de nordiske lande.
”Vi har de tekniske løsninger – nu har vi brug for de rigtige platforme og lederskab til at gennemføre den nye urbane dagsorden (New Urban Agenda). De vejledende principper er, at byer bør stræbe efter at være sikre, inklusive, robuste og bæredygtige.”
Hun deltog ved Habitat III som ungdomsdelegeret, og efter at have mødt aktive unge mennesker fra hele verden, er der især en vigtig erfaring, hun har taget med sig: ”Hvis vi bygger byer, der er sikre for unge kvinder og piger, sammen med dem, bygger vi automatisk sikre og bæredygtige byer for alle.”
Artiklen er en del af UNRIC’s Nordiske Nyhedsbrev for oktober 2016. Du kan finde resten af artiklerne her.
