Serbien og Bosnien og Hercegovina: genopbygning af samfund og liv efter oversvømmelser

0
463
Foto: UNCT Serbien

Foto: UNCT Serbien

16. juli 2014 – “Der er et presserende behov i Serbien og Bosnien og Hercegovina for at møde de mest sårbares behov, efter de katastrofale oversvømmelser i maj”, sagde UNDP-chef Helen Clark på den internationale donorkonference til støtte for landene.

Efter de ødelæggende oversvømmelser, var et hold af FN-eksperter på stedet efter 36 timer.

Holdet, som består af eksperter med erfaring i at vurdere effekten af naturkatastrofer, har arbejdet tæt med det serbiske indenrigsdepartement og EU’s civile beredskabsteam. De er kommet med en omfattende analyse af effekterne, genopbygningsprioriteringer, tiltag til at håndtere konsekvenserne, miljøværn, restaurering af veje og fremtidig risikoreduktion.

“Vurderingen giver et oversigtbillede af arbejdet som skal gøres, når det kommer til menneskelig udvikling, genopbygning af infrastruktur, og noget som er meget vigtigt: at bygge bedre og mere omfattende systemer der kan håndtere sådanne store naturkatastrofer i fremtiden”, sagde Clark i sin udtalelse under konferencen.

“Det er afgørende at tiltag, rettet mod risikoreduktion af katastrofer bliver givet en høj prioritet efter disse oversvømmelser og at vi ser dette i konteksten af tilpasning til klimaforandringerne”, udtalte Clark. “Mit hovedbudskab i dag er: i den internationale respons på Serbien og Bosnien og Hercegovinas behov, må vi prioritere tiltagene som beskytter samfund, vital infrastruktur og produktiv kapacitet i fremtiden. Bæredygtig udvikling kræver vedvarende udvikling, som ikke bliver ødelagt af tilbageslag som kan forudses og undgås”.

Som resultat af oversvømmelserne, førte jordskred også til alvorlige problemer og miljøtrusler. Mere end 50 mennesker døde sammenlagt i de tre lande og over 70.000 blev evakueret.