Navi Pillay – FN’s højkommissær for menneskerettigheder skriver om mordet på David Kato
Nyheden om det brutale mord på Ugandas menneskerettighedsaktivist David Kato har givet genlyd i hele verden. David blev brutalt banket ihjel i sit hjem uden for Kampala den 26. januar. Han havde viet det meste af sit arbejdsliv til at hjælpe mennesker, der på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet blev forfulgt. I månederne optil mordet, havde han selv været offer for en hadekampagne indledt af en lokal nyhedsavis, The Rolling Stone, som publicerede hans navn, billede og adresse ved siden af mange andre, som avisen hævdede var homoseksuelle. Ydermere opfordrede avisen til, at de blev hængt. I sidste måned lagde han og to andre sag an mod avisen, og sikrede dermed at avisen fik påbud mod at publicerer lignende historier i fremtiden.
David Katos åbenhed om sin seksualitet og det at være aktivist for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelles rettigheder har forståeligt nok sat gang i spekulationer om hvorvidt han var offer for et fatalt homofobisk angreb. I skrivende stund fortsætter den politimæssige efterforskning af omstændighederne omkring hans død. Vi må afvente udfaldet af retssagen, for at kunne vide hvem der slog ham ihjel og hvorfor. Men uanset hvem, der er skyldig og på hvilket grundlag de slog ham ihjel, så er der mange lesbisk, bøsser, biseksuelle og transseksuelle personer der er bange i Uganda samt andre steder, som forsat står overfor omfattende fordomme og en konstant trussel om homofobisk vold. David Kato død frarøver dem en modig og veltalende forkæmper.
Hvis Davids mord fremmer diskussioner om vold og diskrimination mod mennesker på grund af deres seksuelle orientering eller deres kønsidentitet, så vil hans død ikke have været helt forgæves. Denne diskussion vil uden tvivl sætte spørgsmålstegn ved afkriminalisering af homoseksualitet. Strafferetlige sanktioner over for homoseksuelle forbliver en del af loven i mere end 70 lande, inklusiv Uganda. Sådanne love er i de fleste tilfælde et lev fra fortiden, oftest kolonitiden. De er diskriminerende og udgør brud på menneskerettighederne. Lande retfærdiggøre ofte disse love, ved at vise at det er et ønske fra folket. Men den gængse opfattelse alene kan aldrig retfærdiggøre fratagelsen af visse menneskers rettigheder.
Afkriminalisering af homoseksualitet er et af de første vigtige skridt i retning mod ligestilling af loven. Men en reel og varig fremgang kan ikke opnås ved at ændre love alene. Vi skal også ændre tankegangen.. Ligesom racisme og kvindehad er homofobi fordomme som fødes på baggrund af uvidenhed. Og som andre former for fordomme, er den mest effektive langsigtede svar information og uddannelse. I løbet af det sidste halve århundrede har vi set et markant skift i den offentlige holdning i næsten alle samfund hvad angår race, køn og handicap. Udfordringen for alle dem, der tror på menneskerettigheder og ikke-diskrimination, er at tilskynde en lignende ændring i den offentlige holdning overfor de mennesker, hvis seksuel orientering eller kønsidentitet adskiller sig fra flertallet i samfundet.
Dette er en stor opgave, som vil kræve involvering og engagement fra os alle. Grundlæggende budskaber om ikke-diskrimination, ligestilling og menneskerettigheder bør indgå i skolernes undervisningsplaner alle steder, forstærket af effektive offentlige kampagner for at engagere den brede offentlighed. Det civile samfunds rolle er af afgørende betydning.
Overalt hvor sociale fremskridt er opnået, har lokale grupper og andre ikke-statslige organisationer ydet en indsats i løbet af de seneste hundrede år. I nutidens samfund, med sociale medier og internet-baserede kampagner, er den potentielle virkningskraft af det civile samfunds offentlige uddannelsessystem større end nogensinde
Vi i FN skal være forberedt på at støtte og fremme denne forandring. FN’s generalsekretær Ban Ki-moon har allerede involveret sig i opgaven. Da han den 10. december 2010 talte på Menneskerettighedsdagen, lovede han at arbejde for den verdensomspændende afkriminalisering af homoseksualitet, ved hjælp af både private diplomati og offentlig appel for at mobilisere støtte. “Vold vil ende, når vi konfrontere fordommene”, sagde han. ” Stigmatisering og diskrimination vil kun ende, når vi er enige om at tale om det. Det kræver at vi alle gør vores del, for at tale ud derhjemme, på arbejdet, i vores skoler og i lokalsamfundet. Vi må stå sammen i solidaritet”.
I dag markeres tabet af en bemærkelsesværdig mand, en bemærkelsesværdig menneskerettighedsaktivist. Lad os ære Davids Katos minde ved at binde os til de værdier han forsøgte at forsvare: ligestilling og værdighed for alle mennesker, uanset deres seksualitet eller kønsidentitet.
