Shipping: uundværligt for hele verden

0
434
Maritim mainpic

Maritim mainpic

29.9.2016 – Hver aften sætter millioner af mennesker over hele verden sig tilbage i deres lænestole for at se tv efter en lang dag på arbejdet, slappe af og måske nyde et glas vin, en øl eller lignende til maden. Det forekommer for meget få af dem, at de har meget at takke shipping for.

Men shipping påvirker os alle. Uanset hvor du er i verden, hvis du kigger rundt, er du næsten sikker på at se noget, som enten er blevet eller vil blive transporteret med skib, enten i form af råmaterialer, komponenter eller den færdige artikel. Et enkelt skib kan bære nok korn til at fodre næsten fire millioner mennesker i en måned; et andet kan bære nok olie til at opvarme en hel by i et år; og andre kan bære samme mængder færdigvarer som næsten 20.000 tunge lastbiler på vejene.

Maritim logoAlligevel indser meget få mennesker i hvor høj grad, de er afhængige af shipping. For langt de fleste er shipping ude af syn og ude af sind. Men dette gør en kæmpe bjørnetjeneste til industrien, som diskret og effektivt, dag og nat, uden pause eller stop, holder verden i omdrejning og holder verdens folk bespist, påklædt, opstaldet og underholdt.

Grundet denne centrale rolle, som shipping spiller, er det valgte tema for den internationale maritime dag 2016: ”Shipping: uundværligt for hele verden”. Den internationale maritime dag observeres årligt af Den Internationale Maritime Organisation (IMO). IMO blev etableret i 1948 som en særorganisation under FN, og deres vigtigste opgaver omfatter blandt andet opretholdelse af det internationale regelsæt for skibsfart, samt fremme af sikkerhed og miljøhensyn.

På trods af sit forurenende omdømme kan shipping betragtes som en drivkraft for ’grøn vækst’ grundet sin imponerende miljøindsats. Under IMO’s reguleringsordning er både utilsigtet og driftsmæssig forurening fra skibe støt blevet formindsket over mange årtier, og industrien er bundet af strenge kontroller omkring udledninger og emissioner. Og arbejdet fortsætter: selvom det allerede er langt den mest kulstof-effektive form for transport, når fragtmængder er taget i betragtning, er yderligere foranstaltninger nu kommet på plads, som skal sikre, at fremtidige skibe vil blive endnu mere energieffektive.Maritim Ban Ki moon

”Arbejdspladser og levebrød for milliarder af mennesker i udviklingslandene, og levestandarden i den industrialiserede og udviklede verden, er afhængige af skibe og skibsfart. Shipping-industrien har spillet en vigtig rolle i de dramatiske forbedringer i globale levestandarder, der har taget millioner af mennesker ud af akut fattigdom i de seneste år. Det er lige så afgørende for opfyldelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev godkendt af alle globale ledere sidste år for folk, fred, en velstående planet og partnerskab,” mindede FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, os om i sit budskab forud for den internationale maritime dag.