Otte mennesker i minuttet forlader alt

0
412
UNHCR/ I. Colijn

UNHCR/ I. Colijn

20. juni 2014 – Imens verden samles for at heppe på deres hold i Brasilien, er otte mennesker hvert minut tvunget til at forlade alt og flygte. For hver kamp der spilles, hver 90 minutter, mister 720 mennesker alt hvad de har.

En rapport udgivet i dag af FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) viser, at antallet af flygtninge, asylansøgere og folk der er fordrevet nationalt over hele verden for første gang efter Anden Verdenskrig er oversteget 50 millioner mennesker. “Her ser vi de enorme konsekvenser af ikke at have stoppet krige og af at have mislykkedes med at løse og forebygge konflikter”, sagde FN’s højkommissær for Flygtninge António Guterres.

Tvungen migration har mange navne og kategorier. Hvorvidt vi taler om flygtninge, asylansøgere, tilbagevendte eller IDP’er (mennesker der er på flugt indenfor deres eget land, Internally Displaced Persons), gør FN alt hvad organisationen kan for at tackle de grundlæggende årsager til dette globale fænomen. “Fred er en mangelvare i dag. Humanitær hjælp er formildende, men politiske løsninger er det essentielle. Uden politiske løsninger, vil det høje antal konflikter og de omfattende masselidelser, som afspejles i rapportens statistikker, blot fortsætte med at stige”, udtale Guterres.

“I mere end to år, har verden været vidne til millioner af syrere der har måttet flygte fra deres hjem, for at slippe væk fra volden og finde et trygt sted at være. Syrere er ikke alene om at føle hvor forfærdeligt det er at måtte flygte, hvorvidt det er indenfor landets grænser eller til udlandet. I Rwanda er der flygtninge fra Den Demokratiske Republik Congo, der har måttet opgive alt og flygte for at undgå yderligere sammenstød. I Bangladesh er Rohingyaer flygtet fra Myanmar for at søge sikkerhed fra vold. Ecuador er værtsland for det højeste antal flygtninge i den vestlige del af verden, og flere kommer til fra Colombia hver måned. Kenya modtager stadig mange mennesker fra Somalia. Der er stadig ingen af dem, der har mulighed for at tage tilbage”, minder Ertharin Cousin fra FN’s Fødevareprogram om.

Afghanere, syrere og somaliere tæller samlet mere end halvdelen af det globale antal flygtninge.

I området omkring Middelhavet, har antallet af migranter også nået hidtil usete højder. Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) er mere end 170 migranter døde siden starten af 2014 imens de prøvede at nå til Europa over havet. Over 50.000 migranter og asylansøgere er nået Italien fra Nordafrika i de første seks måneder af 2014, sammenlignet med 40.304 migranter for hele år 2013.

Regionalt set har Asien og Stillehavsområdet den største population af flygtninge på 3.5 millioner. Den del af Afrika, der ligger syd for Sahara, huser 2.9 millioner flygtninge imens Mellemøsten og Nordafrika huser 2.6 millioner.

“På denne Verdensdagen for Flygtninge, den 20. juni, ærer vi den styrke og ukuelighed som de 50 millioner mennesker som er flygtet fra krig, fofølgelse og menneskerettighedsovertrædelser udviser. Lad os minde os selv om engagementet for at ende bevæbnede konflikter og for at hjælpe dem, som er tvunget til at flygte fra deres hjem. Én familie der bliver splittet af krig, er én for meget.” Udtaler FN’s generalsekretær Ban Ki-moon i forbindelse med Verdensdagen.