Skønheden af de islandske gletsjere

0
475
Island

Island

Eskinder Debebe har fotograferet FN’s generalsekretær i hans møder med verdens mest magtfulde statsmænd i snart 2 ½ årti. Debebe, som er fra Etiopien, sluttede sig til FN i 1988 efter lige at have afsluttet college i USA. Et år senere blev han fuldtidsfotograf for FN. Han har fotograferet de forskellige FN-generalsekretærer på deres rejser til over 80 lande.

Da han blev spurgt om hvilket land Island mindede ham om, forklarede han at generalsekretæren normalt besøger byer, ikke dramatiske landskaber ligesom de islandske gletsjere. ”Skønhed er det første ord man kommer til at tænke på i Island, og de smeltende gletsjere er en døende skønhed”.

Debebe besluttede sig for at komme til Island et par dage forud for generalsekretærens delegation, for at have mere tid til at illustrere temaet for besøget: klimaforandringer. Første stop var Jökulsárlón (direkte oversat “gletsjer flod lagune”), 5 ½ times kørsel fra Keflavik lufthavn, hvor han mødtes med forsker og fotograf Thorvarður Árnason.

Jökulsárlón er en stor gletsjerlagune i det sydøstlige Island, som blev skabt da gletsjerne begyndte at trække sig tilbage fra den atlantiske kyst. Isbjergene på lagunen kommer fra Europas største gletsjer Vatnajökull.

3. Glacier 2

Debebe mødtes med FN’s generalsekretær Ban Ki-moon efter han ankom til Reykjavík omkring midnat 1. juli, og fulgte ham til forskellige møder med islandske stats- og embedsmænd.

Den islandske udenrigsminister tog generalsekretæren med på en helikoptertur til Langjökull, en 195 km2 stor gletsjer med en 580 meter tykt isdække. Ved at se denne gigantiske kolos af is i midten af Island, er det svært at tro at forskere forventer at den vil forsvinde helt om ca. 150 år.

Ved en pressekonference i Reykjavik sagde Ban, at han på første række ønskede at se hvilken påvirkning klimaforandringer har på gletsjere, og bruge beviset ”på fortsat at skabe politisk vilje og opfordre alle parter til at tage hånd om klimaforandringer”.

Debebes fotografier af gletsjernes ”døende skønhed”, er en påmindelse om, og et argument for generalsekretæren i hans møder med verdens mest magtfulde mænd, at disse skønheder vil dø hvis der ikke tages handling.

For at se flere billeder fra Island af Eskinder Debebe, klik her.