Verden mister hvert år 10 millioner hektar skov – omtrent størrelsen på Island – på grund af skovrydning, og insekter ødelægger omkring 35 millioner hektar skov om året. Det er yderst alvorligt, ikke mindst i betragtning af, at skovene er nøglen til bekæmpelse af klimaændringer. For få dage siden, den 21. marts, fejrede FN Den internationale skovdag.
Vadid Levy/Norden.org/ Creative Commons (CC BY-NC-SA 4.0).
Island er faktisk et eksempel på en tidlig menneskeskabt økologisk katastrofe. Da folk, hovedsagelig af nordisk oprindelse, bosatte sig på den ubeboede ø i slutningen af det 9. århundrede, var den ifølge sagnet generelt skovbevokset.
“På det tidspunkt, hvor menneskene bosatte sig, dækkede birkeskov og andre skovområder 25-40 % af Islands landareal”, siger Edda Sigurdís Oddsdóttir og Arnór Snorrason, der er henholdsvis forsknings- og klimachef i den islandske skovmyndighed.
Skoven var naturligvis en kilde til brænde, byggemateriale og blev simpelthen spist af de hundredtusindvis af får, der har strejfet rundt på øerne siden de første bosættere ankom. Omfanget af islandske birketræer nåede sandsynligvis et minimum på 0,5-1 % af det samlede landareal omkring midten af det 20. århundrede. Med andre ord var der næsten ingen skov tilbage.
De nordiske skove bliver genoprettet
Selv om Island er et specielt og ekstremt eksempel, har skovene i de andre nordiske lande også haft deres op- og nedture.
I forskellig grad har skovene været afgørende for grundlaget for Danmarks, Finlands, Norges og Sveriges velstand.
I slutningen af det 19. århundrede var skovarealet imidlertid faldet kraftigt i omfang. Genplantning af skovbevoksninger reddede imidlertid de store nordiske skove, og i dag er for eksempel over 70 % af Finland og Sverige dækket af træer.
I Danmark er trædækningen blevet tredoblet siden 1880, og planen er en forøgelse med en tredjedel inden udgangen af dette århundrede, så den vil dække 20 % af landet.
I alle de nordiske lande er der ambitiøse planer for at genvinde tabte skove. Finland har imidlertid mistet trædække, hvilket svarer til et fald på 19 % siden 2000.
Kun 5 % af Finlands skovdække er faktisk mere end 120 år gammelt. Og skovene er ikke længere de samme som tidligere, og i mange tilfælde er de kommercielle plantager, der er præget af monokultur.
I Island er kun 2 % af øen dækket af træer, og selv denne beskedne mængde er opnået takket være den islandske skovmyndigheds indsats. “På omkring 120 år er det lykkedes os at vende tilbagegangen. Med mere tid og flere midler er det muligt for Island at genvinde en del af sine skove”, siger Oddsdóttir og Snorrason.
Betydning for klimaet
Klimaændringerne er en ekstra tilskyndelse til at fordoble indsatsen for at genvinde de gamle skove.
Skovrejsning er faktisk blevet nævnt som en del af Islands klimastrategi sammen med jordbundsbevaring og genopretning af vådområder.
“Ved hjælp af skovrejsning har vi mulighed for at binde en betydelig del eller endog al den CO2, som islændingene udleder, afhængigt af hvor meget folk er villige til at investere”, siger specialisterne.
På trods af visse kontroverser om hævdet green washing er de helt overbevist om, at plantning af træer er en effektiv måde at opsamle og lagre CO2 på. Det er dog ikke en hurtig løsning, da den først er effektiv efter 10-15 år. “Der sker ikke meget, når træerne er meget unge, og det tager tid at kunne måle effektiviteten”, siger de.
“Kulstofindfangning gennem skovbrug er uden tvivl en sikker og god langsigtet metode til at opsamle og binde CO2 fra atmosfæren.”
Skovens helbredende kraft
løbetur ved Sorgenfri. Foto: Vadid Levy/Norden.org/Creative Commons (CC BY-NC-SA 4.0).
Temaet for den internationale skovdag 2023 er “Skove og sundhed”. Skovene betyder så meget for vores sundhed. De renser vandet, renser luften, opfanger kulstof til bekæmpelse af klimaændringer, leverer fødevarer og livsvigtig medicin og forbedrer vores velbefindende. Flere undersøgelser har vist, at et besøg i et skovområde sænker blodtrykket og pulsen og reducerer kortisolniveauet.
Skove spiller også en afgørende rolle i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse og opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling. Men på trods af alle disse uvurderlige økologiske, økonomiske, sociale og sundhedsmæssige fordele er skovene truet af brande, skadedyr, tørke og skovrydning uden fortilfælde.
Det er op til os at beskytte disse værdifulde naturressourcer.
