15. januar, 2014 – Dans i Jubas gader er blevet erstattet af frygt for at gå udenfor sin egen dør. Få år tilbage fejrede Sydsudans befolkning deres selvstændighed – men nu er de blevet smidt ind i et kaos, der efterlader meget lidt håb for den lyse fremtid, de engang drømte om.
For en måned siden, den 15. december 2013, brød kampe mellem forskellige fraktioner ud i Sydsudans hovedstad Juba. Skyderierne har siden bredt sig og truer nu store dele af landet, mens det internationale samfund frygter for en ny borgerkrig.
Sydsudaneserne er vant til et hårdt liv i et land, hvor tørker og oversvømmelser sker næsten hvert år, og hvor den sjældent eksisterende infrastruktur er dårligt lavet og vedligeholdt. De fleste sydsudanesiske samfund er afhængige af hjælp udefra og forskellige FN-organisationer leverer basale ydelser til den sårbare befolkning. Som resultat af den nye krise er mindst 352.000 mennesker blevet internt fordrevne og 42.300 søger flygtningestatus i nabolandene.
Imens bliver fredsforhandlingerne afholdt i Etiopien og mæglere diskuterer med præsident Salva Kiir og den tidligere vice-præsident, og nu leder af rebellerne, Riek Machar. Men indtil nu er der ikke sket håndgribelige fremskridt. De fleste medier beskriver konflikten som en, der oprinder i stammeforskelle, da Kiir er del af den største stamme Dinka og Machar hører til Nuer-stammen. Det er dog ikke hele sandheden. Det ser ud som om dele af årsagen til uroligheder er en politisk kamp mellem de to mænd – og, som nogle vil tilføje, endda en kamp om penge med Sydsudans olie på spil. Selvom der er underliggende etniske spændinger, er konflikten hovedsageligt politisk.
Volden truer med at få sult og menneskelig lidelse til at stige betydeligt, ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO). Kampene forårsager ikke bare tab af liv og fortrængning, men de afbryder også landbrugsudvikling og humanitære aktiviteter, som er vigtige for overlevelse og fremtidigt levebrød for millioner. ”Det er essentielt, at sikkerhed og stabilitet øjeblikkeligt vender tilbage til Sydsudan, så de fordrevne mennesker kan vende tilbage til deres hjem, marker, besætninger og fiskesteder. Timing er alt; der er fisk i floderne nu, hyrder forsøger at beskytte deres besætninger og sæsonen for plantning af majs, jordnødder og sorghum starter i marts,” sagde Sue Lautze, FAO-repræsentant i Sydsudan.
Kun tiden vil vise, om sydsudaneserne kan vende tilbage til deres marker i tide til sæsonen for plantning. Imens gør FN-organisationer deres allerbedste for at beskytte og hjælpe befolkningen. Og alle spejder efter bare et glimt af håb om, at der en dag vil komme fred.
