September 2014 – Ligesom de fleste andre store opfindelser, blev plastik som vi kender det i dag opdaget ved et tilfælde. I bestræbelser på noget helt andet fandt Charles Goodyear ud af processen bag vulkanisering, der øger gummis holdbarhed betragteligt. Ironisk nok havde andre prøvet at finde ud af hemmeligheden bag denne egenskab i århundreder.
Før vulkaniseringens opdagelse var naturgummi meget anvendt på grund af stoffets fleksibilitet. Desværre var naturgummi også meget blødt.
Charles Goodyears opdagelse i 1839 vendte op og ned på rigtig mange ting. Efter opdagelsen fulgte en række opdagelser, der førte til opdagelsen af flere typer plastik. Eksempelvis blev bakelit, den første syntetiske polymer, der kunne formes til solide objekter opdaget i 1909.
Ligeledes blev neopren skabt i 1932 og nylon i 1938. Særligt nylon har været meget anvendt og er en af de mest kendte typer syntetiske typer fibre. I de første år efter nylon blev opdaget blev det brugt i alt lige fra tandbørster til gearhjul i køretøjer under Anden Verdenskrig.
I dag bruges moderne former for plastik overalt. Det er i vores tøj, vores telefon, vores bærbare computere, i vores senge og sågar i vores mad. Ydermere bruges teflon i pander, lycra i sportstøj og dacron i materiale, der ikke må gå i forrådnelse.
Risikoen ved at bruge plastik i så store mængder er ved at blive mere og mere tydelig.
UK Royal College of Obstetricians og Gynaecologists (RCOG) advarer i en ny rapport mod at spise mad i plastik containere. Rapporten konklurer at nogle former for plastik, herunder Bisphenol A plastic (BPA) og phtalater, indeholder stoffer, der påvirker det endokrine system og herved øges risikoen for at fostre misdannes under graviditet.
Det allerstørste problem med plastik er dog at skaffe sig af med det igen. Der er nemlig på nuværende tidspunkt ikke nogen måde at omdanne plastik, når det først er blevet skabt, og plastik nedbrydes desværre heller ikke naturligt.
I tragt med at det begynder at gå op for flere og flere mennesker, at plastik ikke nedbrydes, har interessante nye tiltag set dagens lys.
Nogle mennesker, der kalder sig selv ”Plasticarians”, har besluttet sig for ikke længere at bruge plastik. Ingen shampooflasker, ingen plastikemballage, ingen plastikdåser og ingen vandflasker.
En anden trend der i stigende grad vinder indpas, er supermarkeder uden plastikposer. I Spanien, Italien, Tyskland, Belgien og i nogle stater af USA er plastikpose frie butikker begyndt at opstå.
I denne måned er tiltaget ”Plastikfri september” blev skudt i gang i Finland. Kampagnens formål er, at få folk til at tænke over, hvilke produkter de køber, til ikke at bruge plast emballage og til at minimere deres forbrug af plastik.
Over 24.000 mennesker har sluttet sig til bevægelsen på Facebook, der ligesom sin forgænger i Sverige i juli måned, lader til at blive en stor succes.
Selvom de nordiske lande ofte har fået ros for deres økologiske produkter og for at være pionerer indenfor miljøinnovationer, er der stadig meget, som vi kan gøre bedre. I gennemsnit bruger danske borgere ca. 57 kilo plast om året, hvilket er et af de højeste forbrug i Europa.
Faktisk er tynde plastikposer, der i Norden ofte bliver brugt til at veje frugter og grøntsager nogle af de mest problematiske fra et miljømæssigt synspunkt, da de bliver til små stykker mikroplastik over tid – små stykker, der aldrig går væk og som integreres i eksempelvis havenes økosystemer.
Plastikøer er ligeledes et resultat af samfundets overforbrug af plastik og mængden af plastik i havet er således blevet tidoblet siden 1950. Den finske FN organisation har derfor startet kampagnen ”Globeshrinks”, der gør opmærksom på problemet. Samtidig beder organisationen folk om at komme med forslag til en navngivning af plastikøerne, der efterhånden udgør et lille kontinent.
For at minimere plastikforbruget kan en række tiltag anbefales.
Det er alle de små handlinger, der gør en stor forskel når man ser på det overordnede billede.
Forslag til tiltag, der kan minimere brugen af plastik i dit køkken
1) Start i supermarkedet. Vælg friske produkter, der ikke er pakket ind i plastik og lad plastik blive i butikken. Vær en ”irriterende kunde”, der vil tale med lederen og kræve mindre indpakningspapir. Ligeledes er det gavnligt, hvis du og dine venner løbende sender mails og ringer til butikken og kræver mindre plastik på hylderne. Brug med andre ord din magt som forbruger og køber.
2) Brug indkøbsposer, der kan bruges igen, også til frugt og grønt.
3) Vælg glas frem for plastikflasker. Tomatsovs, oliven, supper og krydderier findes alle på glas form og plastik kan derfor ses bort fra i denne sammenhæng.
4) Brug glas frem for plastik beholdere. Glasbeholdere er meget effektive containere, der ikke frigiver kemikalier til maden. Samtidig er de er også holdbare og kan genbruges.
5) Drik postevand og lav din egen sodavand. En stor andel af plastic i køkkenet kommer fra vand og sodavands flasker. Brug drikkeflasker lavet af metal.
6) Erstat køkkenredskaber der er lavet af plastik med træ eller stål redskaber.
