De skjulte genier

0
75
Børn med autisme, der leger. Foto: Flickr / Verdensbanken

Børn med autisme, der leger. Foto: Flickr / Verdensbanken

02.04.2015 – Folk med autisme gøres ofte til ofre for stigmatisering og risikerer at havne i en kategorisk diagnosekasse, der slet ikke i nuanceret grad tager højde for det enkelte barns personlighed. Hvad samfund taber er individers unikke uudnyttede potentiale. De individuelle bemærkelsesværdige visuelle, kunstneriske, akademiske talenter som ofte overses, skal fremhæves – og arbejdsmarkedet udgør et centralt omdrejningspunkt for denne proces.

For at skabe fællesskaber med lige muligheder for alle, er det i dag, på international autismedag, tid til at fremhæve autisters evner og talenter i stedet for mangler. Dagens teknologier er med til at muliggøre at nonverbale personer med autisme, kan indgå i samfundet og kommunikere og dele ud af deres skjulte talenter. Men ansvaret hviler også på samfundets skuldre samt den enkelte borger. Årets tema fremhæver særligt arbejdsgiveres rolle i at opløse de uligheder, som folk med autisme er oppe imod og som er kilde til et endnu større handikap: eksklusion.

Definitionen på autisme har udviklet sig siden 1940’erne, da man for første gang begyndte at gribe autisme an fra en systematisk tilgang. I begyndelsen af 1980’erne indførte man begrebet ’autismespektrum’, som er en samlebetegnelse for alle diagnoser inden for den gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Her blev bl.a. udviklingsforstyrrelsen ”Asperger Syndrom” tilføjet. De som falder ind under betegnelsen er kendetegnet ved en anderledes, og ofte forsinket, udvikling på områderne socialt samspil, social kommunikation, social forestillingsevne og adfærd og interesser. Følelsesmæssig tilbagetrækning, monotone mønstre i adfærd og interesser og tilflugt til en indre forestillingsverden, er træk, som gør, at de bevæger sig udenfor de gængse rammer for social adfærd – “normalen”.

Personer med autisme kan have det svært med sociale situationer og hverdagskommunikation – ”small talk”. Deres perceptioner af det sociale miljø og omverdenen kan afvige fra normalen. De kan have udfordrede i at opfange sociale signaler og skrive sig ind i sociale konventioner, som giver forudsætninger for at interagere socialt.

Samlebetegnelsen breder sig således over en kompleks diagnosekam, der involverer flere symptomer, men diagnosen betyder også, at der kan således være langt imellem den enkelte autists adfærd i forhold til den samlede pøl af betegnelser og diagnosenuancer.

Dette er ikke problemfrit. I takt med udvidelsen af autismespektret  har man på få årtier set et en tidobling i omfanget af mennesker, der diagnostiseres – fra 1 promille til 1 procent af befolkningen. Boomet er af stor betydning i et konkurrencebevidst samfund, hvor arbejdsmarkedet i stigende grad stiller krav til ’social profilering’. Til trods for at mange autister betegnes som ”overbegavede” har mange svært ved at honorere nutidens sociale krav, hvorfor mange ikke kommer igennem arbejdsmarkedets nøglehul. ”Omstillingsparathed, gruppearbejde, fleksibilitet” forbindes oftest ikke positivt med autisme.

“Selv i samfund, hvor bevidstheden om autisme er langt fremskredende, er mere end 80 procent af voksne med autisme arbejdsløse,” siger generalsekretær Ban Ki-moon. “Arbejdsgiverne har brug for at genkende de unikke og ekstraordinære færdigheder som mennesker med autisme ofte besidder og skabe arbejdsmiljøer, hvor deres talenter kommer til sin ret.”

“Vi opfordrer offentlige sektorer, virksomheder og små virksomheder til at overveje, hvordan de bedst kan udnytte mennesker med autismes talenter, og til at tage sig tid til at lære mere om autisme og hvordan de kan skabe livsændrende muligheder for disse mennesker,” siger Ban Ki -moon.

Bliv klogere:

Landsforeningen for autisme 

Lægehåndbogen – autisme